Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

194 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. bestod i Læsning og Oprcemsning as Katekismen og nogle Salmer. I Skrivning og Regning ulldervistes der kun, naar Forældrene udtrykkelig forlangte det og betalte derfor, Folgen var, at kun meget faa fimbe strive, læse Skrift eller regne. Med den platte Uvidenhed, der saaledes herskede paa Landet, forbandt der sig den frodigste Overtro; Al- nmens Fantasi befolkede Gaardene med Nisser og Bakkerne med Trolde, paa Engelle dansede Ellefolket i luftige Svingninger, og naar Morket faldt paa, skælvede man for at mode Spøgelser, Varulve og ®hint)øer — der var intet Arbejde, ingen Dag, ingen Tid, uden at jo Overtroen gjorde sig gældende. Den knUgende Fattigdom satte sit Mærke paa Bondens Dragt, Bohave, Arbejde og hele Liv. Hoveriet og Stavnsbaandet lamslog hans Handlekraft, kvalte hans Flid og Sparsommelighed, skabte Ladhed — „hellere sove sig arm end slide sig arm" — og forsgede Trangen til at soge Glemsel i Drik. Aldrig har Danmarks Bondestand staaet saa lavt som ved det 18. Aar- hundredes Midte. Fig. 128., Frijsenborg Slot. Efter Kobberstik fra Frederik V.'s Rejse 1749. Medens det i Stavnsbaandsperioden gik tilbage for Bondebrnget, gik det fremad for Herregaardenes Avlsbrug. Forst og fremmest bidrog Stavns- baandet hertil, der samtidig med, at det demoraliserede Bsnderne, var til Gavn for Proprietærerne. Det holdt sammen paa Landbrugets Grnndkræfter, det sikrede Herremanden den nodvendige Arbejdskraft, forhindrede Gaardene i at blive ode og bevarede deres Skatteevne. Dernæst bidrog Produktprisernes Stigning til Fremgangen. Kornprisernes Lavpnnkt faldt 1730—34, da en Tsnde Rug og Byg kunde kobes for 4 a 5 Kr. og en Tonde Havre for 2 Kr., men derefter begyndte Priserne at stige, og omsat i Nutidens Penge var Gennemsnitsprisen*) for en Tonde: ') Jvnfr. V. Falbe-Hansen: Stavnsbaandslosningen og Landboreformerne. 1 S. 20.