Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
X.'
Den nyere Tid.
195
i Tiaaret 1731—40:
1741—50:
1751—60:
1761—70:
Rug:
6 Kr. 20 Are.
? - „ -
7 — 14 —
9 — 4 —
Byg:
4 Kr. 75 Ore.
4 — 62 —
5 — 22 —
6 — 02 —
Havre:
2 Kr. 47 Øre.
2 — 70 —
3—41
3 — 45 —
Fremgangen var altsaa anselig, og vel spillede Kornsalget ikke den Rolle
som senere, men for de ftørre Gaarde havde det dog nogen Betydning, og
Prisstigningen medforte bl. a., at det nu kunde lønne sig at anvende en
mere intensiv Drift af Jorden. Ogsaa paa de dyriste Produkter steg Pri-
serne. Ksbenhavns Torvepriser paa Oksekod og Ribe Kapitelstakst for Flæsk
og Smor var pr. Pd.:
1735—44:
1745- 54:
1755—64:
1765—74:
Oksekod:
17 Ore.
19 —
19 —
22 —
Flæsk:
13 Ore.
14,6 -
19 —
20,6 -
Smor:
17,2 Øre.
22,5 -
23,4 -
25,8 -
Endelig bidrog Rentefodens Fald til Fremgangen paa Godserne. I
Aarhundredets sidste Halvdel synes der at have været Pengerigelighed paa
Europas ledende Bsrser, Prioriteter optoges billigere og lettere end forhen,
Tilliden til de ftørre Landejendomme vendte tilbage, og der begyndte en ret
livlig Omsætning med dem. Selvfolgelig bevirkede disse Momenter, at
Ejendomspriserne, der for 1733 havde været i Dalen, begyndte at stige, og
Prisstigningen var ret betydelig. Saaledes betaltes der i Gennemsnit for en
Tonde Hartkorn paa sjællandste Jordegodser 1 Tiaaret 1731—40 kun 98 Kr.,
men i det folgende Tiaar 147 Kr., fra 1751—60 o. 245 Kr. og fra 1771—
80 o. 301 Kr.
Med Konjunkturernes Opgang forsgedes Landbrugenes Produktivitet.
Ny Jord blev bragt under Ploven — en bekendt Forfatter, Pontoppidan,
siger 1759: „Der er ryddet mange Tusinder af Tonder Land: Skovgrund,
Krat, Lynghede og anden Unyttig Jord" —, og Kulturen blev mere intensiv,
Foldudbyttet anslaas, maaste vel host, til 5—6—7 Fold eller et Par Fold
mere end paa Bondebrug, i enkelte Egne af Jylland begyndte Mergling at
finde Anvendelse *), og Kornavlen voksede. Vel savnes der statistiske Oplys-
ninger om KornprodUktionens Stsrrelse, men forstellige Data tyde paa, at
dm er forøget ret betydelig; medens saaledes Overstudsudfsrselen af Korn-
varer fra Danmark (ekskl. HertUgdommerne) i Perioden 1730—35 kun var
o- 182,000 Tdr., var den i 1763-71 o. 268,000 Tdr. aarlig.
) vs et Skrift fra Aarhundredets Slutning hedder det, at Mergel „længe har været
brugt i Jylland, inert Brugen er ogsaa paa nogle Steder overdreven til næsten uop-
rettelig Skade for Efterkommerne." Det er dog forsi i Tyverne og Trediverne af
vort Aarhundrede, at Merglingen bliver almindelig.
14*