Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

196 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. At Kornprodilktionen voksede, skyldtes for en væsentlig Del den Om- stændighed, at Dernes Herregaarde noget efter Aarhnndredets Midte begyndte dels at udskifte deres Jorder af Fællesstabet med Bonderne, dels at forlade Trevangsbruget for at gaa over til Kobbelbruget. Navnet „Kobbel" (tyst: Koppel) betegnede i Holsten, hvorfra Braget er kommen til en indhegnet Mark, og ved Kobbelbrnget forstaas et System, hvor Jorden i en bestemt Rækkefolge benyttes afvekslende til i et Antal Aar at give Sæd og derefter i et Antal Aar til Hsslet og Græsning for Kreaturerne (jtmfr. Land- brugsordbogen, III). Denne Driftsmaade betegnede et Fremskridt i Forhold Fig. 129. Ringsted. Ester Kobberstik fra Frederik V.'s Rejse 1749. til Trevangsbruget. Thi ved, som det hyppig skete, at tage al Agerjorden under Dyrkning, i Stedet for som tidligere at dyrke en Del deraf uafbrudt og lade Resten henligge som vedvarende naturlig Græsning, blev man i Stand til at byde Jorden langt heldigere Betingelser for Sæddyrkningen, og samtidig blev det muligt at foroge baade Sædarealet og Kreaturholdet. Systemets Skyggesider vare dels de mange langstraaede Sædarter efter hinanden og det lange Græsleje, dels den Ufuldstændige Maade, hvorpaa det gennemfortes. Kobbelbruget under de daværende Forhold krævede som Regel Renbrak for at give et godt Udbytte, men de fleste Steder drev man det fim til Halv- brak, hvis man da overhovedet brakkede. Selvfolgelig voksede Hoveriarbejdet med det forogede Areal, der lagdes ind under Herregaardene, det voksede imidlertid ogsaa efterhaanden som Kobbel- bruget vandt Indpas. Thi den Mark, der havde ligget en Række Aar i Græs, krævede et langt betydeligere Arbejde end den, der kun havde ligget et Aar, ligesom Indhegningen medfsrte stor Arbejdsforogelse.