Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

197 Den nyere Tid. ') Det bor dog tilfojes, at paa Fyn og i Jylland var Hoveriarbejdet ikke saa trykkende, Misbrugene og Mishandlingerne ikke saa grelle, som paa Sjælland og de sydlige Der. For Bonderne blev det Ubestemte Hoveri da ogsaa en af Tidens tungeste Byrder. Kunde Godsejeren ikke faa Landgilde, Skatter etc., laa det nær for ham at soge sig fyldestgjort i Bondens personlige Arbejdskraft, der var en Kapitalbeholdning, der kunde udnyttes til sidste Hvid. Paa den sjællandske øgruppe vare Hoverimisbrugene særlig satte i System; der berettes saaledes om, hvorledes Godsejeren nedlagde eller bortsolgte sine Bondergaarde og havde Hoveribonderne paa Kost i Kroen, hvorledes Bsnderne maatte saa deres Rug- sæd ved Maaneflin, hvorledes de i Ugevis maatte være borte fra Hjemmet, da de ikke kunde tage den lange Hovvej frem og tilbage daglig o. s. v., o. s. v. Det behover næppe at Udvikles, hvorledes Hoveriet maatte odelægge Bondens egen Avl, umnliggsre al Fremgang, udvikle Dorsthed og Ladhed — hvad Ride- og Ladefogder atter sogte at modvirke ved Tidens Straffemidler: Himde- pisken og HundehUllet, Træhesten, Halsjcernet o. s. v. — hvorledes Opholdet fjernt fra Hjemmet og Samlivet mellem de unge Karle og Kvinder gav An- ledning til Drik og Svir, Slagsmaal og Usædelighed. Man har til op imod vor Tid ment i Bondens Arbejde endnu at kunne spore Hoveriets For- bandelse.*) Var Bondestandens Stilling end sorgelig her i Danmark, saa var den dog i de fleste europceifle Lande sørgeligere end hos os. I Rusland og i Polen, i Lithauen, Estland, Lifland og delvis i Ungarn vare Bønderne livegne, de kunde ikke have personlig Ejendom, og de kunde sælges som livløse Ting eller umælende Fee. I Nordtyskland, bet ostlige Holsten og det sydostlige Slesvig herstede et noget mildere Livegenskab, Bonderne vare bog ikke blot stavnsbundne, men de kunde ikke gifte sig eller lære et Haandvcerk uden Godsejerens Samtykke. I Sydeuropa og i Dsterrig var Bandernes Stilling skrækind- jagende, og Godsejernes Myndighed kendte ingen Grænser, Bonderne stulde t. Eks. sælge deres Korn under Torvepris til Godsejeren og af ham atter kobe en vis Mængde Vin vg Ol til hoje Priser. I Frankrig levede Bonden i en halvt dyrisk Tilstand, og talrige Afgifter pressede den sidste Skilling ud af ham; stulde han over en Bro eller kobe eller sælge paa et Torv, bage eller slagte etc., maatte han forst skatte til Godsejeren. Kun i England, Norge, Sverige, Nord Slesvig og enkelte andre Lande levede Bonderne under taaleligere Vilkaar. Omtrent fra det 18. Aarhilndredes Midte gaar der en Friluftmng hen over Europa, og ni), friste Tanker vaagne til Live i Videnskab og Digtekunst, trænge ned i Borger- standens brede Lag og naa op til Tronerne. En dobbelt Bevægelse gor sig gældende. Filantroperne kæmpe for Mennestets Frigorelse- i veltalende Skrifter sortcelle de om Frihedens velsignende Magt, om den enkeltes Ret til frit at røre sig i det borgerlige Samfund, om Menneskehedens Evne til Fremskridt, de ere begejstrede Talsmænd for Privilegiers og Uligheders Bortryddelse, for en Forbedring af de nodlidendes Kaar, for Udbredelsen af nyttig Kundskab. Baabenfceller finde de i Fysiokraterne, der paavise Frihedens Betydning for det økonomiske Liv. Fysiokratismen — den ny nationalokonomiske Videnflab — stiller sig paa afgorende Punkter i starp Modsætning til Merkantilismen. For Fysiokratismen var alene Jorden Rigdommens Kilde; thi ved Naturens Med- virken, vg alene ved den, bliver der vundet et Overskud ud over det, der er nødvendigt