Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

198 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. til deres Underhold, som ere beskæftigede med at dyrke Jorden. Derfor ere Agerbrugerne de eneste „produktive" Klasser i Samfundet, men alle andre Klasser, Haandvcerkere, Kob- mcend, Kunstnere osv., der ikke frembringe noget nyt, men kun forandre Stoffets Former, ere „uproduktive" o: ufrugtbare, de forøge ikke Samfundets Kapital, de leve af Ager- bruget. Kun ved at man bearbejder Jorden, kan Nationalformuen forsges, men for at faa det fulde Udbytte af Jorden maa der herfle fuld Frihed, thi Frihed og Nytte ere solidariske — en Mening, som formuleredes i de bekendte Ord: Laissez faire, laissez passer („fri Omsætning, fri Produktion"). Hvad der hindrer Agerbruget, som Tiende og Hoveri, bor fjernes, og Frihed og Ejendom bor være Grundlaget for Samfun- dets Ordning. Hvem ser ikke nutildags det fejlagtige og ensidige i Fysiokratismen? Bide Omraader for den rigeste Produktion erklæres for ufrugtbare, Raastoffernes nødvendige Bearbejdelse og Omsætning for uproduktiv, Betydningen af det mennefielige Arbejde undervurderes osv. Men hvem ser ikke ogsaa det velsignelsesrige, den ny Lære bragte med sig? Med den stærke Fremhæve» af Landbrugets Betydning er naturlig forbunden en hidtil ukendt Interesse for alle Landbosporgsmaal, en Interesse, der efterhaanden griber alle Lag i Sam- fundet og vokser sig saa stærk, at den evner at fjerne aarhundredgamle Misbrug og Uretfærdigheder. Danmark var tidlig og stærkt med i Reformbevægelsen. Denne var ogsaa her flersidig, om end i overvejende Grad agrarifl som Folge af, at Landbrugets Betydning hos os overstyggede alle andre Erhvervs. Landet savnede den Jndnstri, der i de fleste andre Lande til en vis Grad bsdede paa de materielle Ulykker, Bondestandens elendige Kaar fremkaldte, og Reform- bevægelsen maatte naturlig stile mod eet Maal: Agerbrugets Forbedring og Bondestandens Frigsrelse. Bevægelsen begyndte rent skonomifl. Det var Tysteren Adam Gottlob Moltke, den forste Greve til Bregentved, der bevægede Kongen, Frederik V., til at nedsætte den forste Landbokommission hos os (26/n 1757). Men fuld- blods Aristokrat som Moltke var, maa denne Kommission ogsaa betragtes som aristokratisk; den tager — i Modsætning til de folgende Kommissioner — ikke Sigte paa, hvorledes Bondestanden kan ophjælpes, men dens Maal er dels og fornemmelig at hjælpe Godsejerne ud af det fladelige Fællesstab, hvori de befandt sig med Hensyn til deres Bsndergods, dels at lette Udskift- ningen af de Overdrev og Marker, som de enkelte Byer havde fælles, og endelig at fremme Hegnsætningen om de udskiftede Marker. Derimod synes Kommissionen ikke at have skænket den Mulighed en Tanke, at det Fællesskab, der bestod imellem Bonderne i samme By, bilrde ophæves. Kommissionens Arbejde gav sig Frugt i 4 Forordninger: Forordn, af 29. Decbr. 1758, der for Sjælland, Amager og Moen sogte at fremme Hegnsætningen og Delingen af de Marker og Overdrev, hvori 2 eller flere Byer vare lodtagne; Forordn, af 28. Decbr. 1759 udstrakte Bestemmelsen til de ovrige Øer, og Forordn, af 8. Marts 1760 opmun- trede til i Jylland at ophæve Fællesskabet mellem flere Byer og Lodsejere, til at opsætte Stengærder, plante levende Hegn osv. Forordn, af 15. Maj 1761 sogte endelig at frem- kalde Mageskifter for at fremme Jorddelingerne. Det viste sig imidlertid vanskeligt at fore Forordningerne ud i Livet; thi kun nodigt gik Bonderne med til Delingen af Lands-