Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

MMYLMMÄNWMOE8 199 Den nyere Tid. fil Cl byernes Fcellesmarker, ugerne opgav de det Samliv og den Selskabelighed, som Arbejdet Paa disse forte med sig, og kun nødtvungent gik de med til et saa betydeligt Arbejde som Hegnsætningen om de udskiftede Marker. Ikke uden Grund saa Bonderne ogsaa med Uvilje paa Udskiftningen mellem Godsejerne; thi mange af disse sogte at benytte Mage- stifterne til at samle hele Byer under sig, men kom en By under een Ejer, da kunde denne ganfle anderledes skalte og batte ester Forgodtbefindende, end hvor flere vare i Fcellesflab. Idelig horer man derfor Klager over, hvorledes Bonderne vanskeliggjorde og modsatte sig Synsforretningerne, ja selv mange af de smaa Godsejere kunde maale sig med hine i „Vrangvillighed", de frygtede nemlig for, at deres Hovedgaarde ved Mage- stifterne skulde blive „inkomplette" og som Folge deraf atter skattepligtige. Den Nytte, som Forordningerne tilsigtede, blev da ingenluilde opnaaet. Mindst Betydning fik de i Jylland, storre paa Fyn, störst Paa Sjælland og Lolland-Falster, hvor baade Udfliftnin- gerne og Hegnsætningen fremmedes i mange Amter. Hurtig gik det op for den almene Bevidsthed, at Sagen maatte gribes an paa en anden Maade, end den forste Kommission havde gjort, hvis Landbruget grundigt skulde ophjælpes. Kommissionens Betydning ligger da ikke saa meget i, hvad den fik udrettet, som deri, at den dels fik indsamlet et værdi- fuldt Materiale, der siden hen font til stor Nytte, dels bidrog til at vække en agrarisk Interesse til Live, der senere i Danmark skulde sætte saa smukke Frugter sour andre Steder. Aarene efter Aarhundredets Midte spillede nemlig en vigtig Rolle den senere Udvikling; 2 Tidsaldere, det 18. Aarhundrede og den gamle begyndte at torne sammen, ny begejstrende Ideer om Menneflerettighederne, om Frihed og Broderstab og Ejendom at brydes med gamle Rettigheder, Vil- kaarlighed og Undertrykkelse. Tanken om Reformernes Nodvendighed voksede i disse Aar sin stille, men sikre Vækst, den erobrede sig stedse flere Til- hængere, men kaldte ogsaa Modstanderne frem*), — indtil den endelig rejste sig med vældig Styrke, delende Nationen i to Lejre, affodende en Kamp- litteratur, hvis Mage i Talrighed, Voldsomhed, Bitterhed, men ogsaa i Dyg- tighed, Landet ikke tilforn havde set, vækkende en Mængde ny og frugt- bringende vkonomiske og sociale Forestillinger til Live, kaldende Folkets bedste Mænd frem, og endelig i Aarhundredets Slutning flabende en Række udmærkede Love og sættende sine blivende Mærker i vort Aandsliv. Tiden har adskillige spredte Reformforssg at fremvise, som vi imidlertid her kun kunne skitsere. Det var paa Horsholms Gods, at den fsrste storre Forbedring af Bsndernes Kaar fandt Sted. Paa sin Hofmester Grev Stol- bergs Raad lod 1761 Enkedronningen Sofie Magdalene Bonderne her mod en aarlig Landgilde og en Kendelse ved Ejerstifte faa Gaardene i Arve- fæste med Ret til at sælge og pantsætte, lod Hoveriet og Konge- og Kirke- for Tid *) Den gamle Tilstand havde ogsaa sine varme Tilhængere. Ved Universitetssesten 1760 gav saaledes Rektoren folgende idylliste Skildring af Bøndernes Kaar: „Bonden arbejder flittigt paa sin Mark og plojer Jorden med sine Okser, tryg imod Uret og Undertrykkelse; nten naar han er kommen til Ende med Dagens Gerning, slumrer han ind paa begge Oren, tryg ved Statens Værn og fjern fra alle Bryderier og Menneskenes Stimen."