Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

206 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Halvdelen af Danmarks Jord Udstiftet. Derefter gik det langsommere for sig, men ved Udgangen af Trediverne laa dog knn 1 pCt. af Jorden i Fællig.*) Nu er denne Rest svunden ind, men de sidste Udstiftninger ligge dog ikke længere tilbage end 1883 (Mans). — Sammenlignet med andre Lande fik Danmark hurtig og tidlig ndstiftet, og om end Udskiftningen mange Steder kunde have været bedre gennemfort, end den er — man savnede Er- faringer andetsteds fra at ftotte sig til —, saa var det dog til stort Held for Landet, at Udskiftningen gennemfortet forholdsvis tidlig. Forordningerne om Fællesskabets Ophævelse satte dybe Spor, de frigjorde Jorden og frem- mede Landets Kultur: Landsbyerne bleve spredte, og Gaardene Udflyttede, Markerne bleve Udloddede, og Agerskifterne samlede, der opfsrtes Hegn, og Opdyrkningen af de vidtstrakte Overdrev og Udmarker paabegyndtes, fra Veje og Stier toges ny Jord under Plov, den enkelte hemmedes ikke længer af Byfæller og Byvedtægter, men hans Energi og Dygtighed fik frit Spillerum — med fuld Fsje er det sagt, at paa det materielle Omraade have disse Love om Fællesskabets Ophævelse mere end nogen anden Lov bidraget til at omflabe vort Fædreland og bygge Danmark op paa nt)**). Da Guldborg styrtedes 1784, begyndte der under Kronprins Frederik en ny Wra i Danmarks Historie, Enevældens Glanstid. Godsejernes Magt var brudt, og der kom Flngt i Reformarbejdet. ZEren herfor tilkommer forst og fremmest 4 Mænd: Brsdrene Christian D. F. og Johan Lud- vig Reventlow, Christian Colbjsrnsen og Andreas Peter Bernstorff. Reventlow'erne horte til en oprindelig holstensk Slægt, der imidlertid ved det 18. Aarhundredes Slutning maa regnes for fuldstændig danst: i 100 Aar havde den be- klædt høje Embeder og ejet vidtstrakte Godser i Danmark. De vare begge fodte paa Christianssæde paa Lolland, Christian 1748, Johan Ludvig 1751; de fik Tidens bedste Opdragelse, studerede forst i Altona, Soro og Leipzig, berejste derefter en stor Del af Europa og lærte bl. a. i England, hvor hojt Agerbruget kunde hæves af en fri Land- mandsklasse. Fcelles for dem og det ny, de fra deres Rejser bragte Udviklingen her- hjemme, var deres rent menneskelige Stræben efter ved personlig Indflydelse og gennem Oplysning at hæve Bondestanden. Den forskellige Betydning, de havde for Reform- arbejdet, kan maaste karakteriseres saaledes, at den yngre ved paa sit Gods Brahetrolle- *) Jvnfr. I. C. la Cour: „Udskiftningen i Danmark", Foredrag ved den nordiske Landbrugskongres 1888. **) Med Fællesskabets Ophævelse (1792) fandt der jo en Række andre Reformer Sted, og det er Derfor umuligt at udsondre netop denne Reforms Betydning for Landets Fremgang i det hele. Imidlertid viser Fremgangen paa de Godser, hvor Udskift- ningen fandt Sted for den egentlige Reformperivde, at Fællesskabets Ophævelse bidrog mægtigt til økonomisk Fremgang. Paa Bernstorf Gods fandt saaledes, som for nævnt, Udflistningen Sted 1764, og i dette Aar, der var et Middelaar, angives Foldene til 3 for Rug, 4 for Byg og 22/8 for Havre. I Gennemsnit af Aarene 1780-82 ere Foldene voksede til 81/, for Rug, 9‘/s for Byg og 6 for Havre.