Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

208 Danmarks Jordbriigshistorie og Statistik. Reventlow skyldtes det fortrinsvis, at den ny Landbrugsbygning blev solidt opfort, sindig og dog energisk arbejdede han for Reformer, hvis Nytte alt delvis var bevist af Praksis. Han indtog den vigtige Stilling som Rentekammerets Præsident, det vi nu kalde Indenrigsminister. Bernstorfs var fodt i Hannover 1735, men kom tidlig til Danmark, og ham var det, der som ung Mand fik Farbroderen, I. H. E. B. til at foretage de betydnings- fulde Reformer paa sit Gods i Gjentofte. Han blev Udenrigsminister og Sjælen i den Regering, der afloste den Guldbergfte, og han holdt Statsskibet ude fra de 2 Skær, paa hvilke Struensee og Guldberg vare strandede: udskejende Reformiver og dod Konserva- tisme. Det var for Reformvennerne af overordentlig Betydning, at de i Geheimestats- raadet i B. havde en Mand, der forsvarede deres Ideer mod den farlige Modstand, de sandt her. Nordmanden Colbjornsen (sodt 1749) er det borgerlige Element i Firkløveret. Opfyldt af Aarhundredets frisindede Forestillinger om Konge, Stat og Folk, sværmende for Borgerfrihed og Borgerlykkss, bidrog han med sit skarpe Hoved, sin nervose Energi, sin ildfulde Veltalenhed, sin polemiske Begavelse i hoj Grad til, at Bondevennerne vandt den dannede offentlige Menings vigtige Tilslutning. For det egentlige Reformarbejde turde hans Betydning navnlig være at soge i hans ypperlige Juristevner til at skrive klare og udtømmende Love. Aaret 1784 blev Udgangspunktet for den egentlige store Landboreform. Denne har jo for nylig, i JnbilæUmsaaret 1888, fundet en saa udforlig Be- handling i store og smaa Skrifter, at dens Forlob tør forudsættes at være Hvermand bekendt. Vi skulle derfor her kun i meget store Træk genkalde i Erindringen, hvad der stete. Forst nedsattes den lille Landbokommission, i hvilken begge Revent- low'erne havde Sæde, den 3. November 1784. Den skulde undersoge, hvor- ledes Bondernes Stilling paa Domænerne i Frederiksborg og Kronborg Amter kunde forbedres: deres Jorder bleve udskiftede, og deres Gaarde ild- flyttede og overdragne dem til Selvejeudom eller Arvefæste mod en lille Forhojelse i Afgiften, endelig blev Hoveriet og Naturaltienden ophævet og erstattet mod en fast Afgift. To Aar efter (1786) nedsattes den store Landbokommission for at overveje, hvorledes Bondestandens Stilling kunde forbedres. Kommissionen, der talte 16 Medlemmer med Colbjsrnsen som Sekretær, var godt og retfærdig sammensat, den raadede over betydelig landskonomisk og juridifl Indsigt, og de forstellige Synspunkter fandt deres Talsmænd i den. De forste Punkter, man drog frem til Behandling, vedrorte Bondens Retsstilling og Stavnsbaandet, derimod bleve Sporgsmaalene om Hoveriet og Tienden forelobig Udsatte. Det fsrste store Resultat af Kommissionens Arbejde var 2 Forordninger af 8. Juni 1787, af hvilke den ene angik de „Rettigheder og Pligter, som bor have Sted imellem Jorddrotter og Fcestebonder i Danmark ved Fæstegaardes Til- og Fratrædelse", den anden gav Regler for, naar Husbonden mod Godtgørelse kunde fratage Bonden nogen Del af hans Jord. Ved disse Love blev Fæstevæse-