Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

214 Danmarks Jordbrngshistorie og Statistik. vernes og Baronernes Frihedshartkorn, Præstegaardes og Tegueboligers Jorder samt de fleste Embedsgaarde — havde tidligere dels svaret de almindelige staaende Skatter ineb et mindre Belob end det uprivilegerede Hartkorn, dels var det som Regel fri for de kommunale Byrder og de Afgifter, der aarlig lignedes til Statskassen. Paa enkelte Und- tagelser nær, blev der givet Ejerne af det privilegerede Hartkorn Erstatning, da Forskellen blev hævet. 1807 hvirvledes Danmark med ind i Krigstummelen, der blev ikke længer Tid og Tanker for Reformer, det er Udstrivningernes, Skattepaalæ- genes og Pengeforvirringens Tider, Handelen fik sit Knæk, og Flaaden tabtes. Bersrtes Landbruget end af disse Forhold, var Perioden i det hele dog ikke Landbruget Ugunstig. Papirspengenes stærke Forsgelse bevirkede, at alle Priser steg til en forbavsende Hsjde, at den Formne, der stod i faste Ejendomme, voksede med Prisstigningen, at de faste Udgifter til Arbejdslon, til Skatter og Prioritetsgældens Forrentning bleve lettere at udrede. En Mængde Landmænd afbetalte deres Gæld, deres Forbrug var stort, ny For- bedringer i Bedriften indfsrtes, og Spekulationen og Omsætningen med Landejendomme vedblev. Fsrst efter Napoleonskrigenes Slutning vendte Bladet sig. Arbejds- kræfterne og Kapitalerne ssgte tilbage til Prodllktionen, der rundt om i Europa tog et mægtigt Opsving, Frembringelserne voksede stærkere end For- brUget, og Priserne faldt. Samtidig lukkede Landene sig mere eller mindre for fremmede Tilfsrseler. Englands Marked tabtes for os ved Toldloven af 1815, der forbod Indførselen af Korn, naar Prisen var under et vist Punkt (for Hvede 80 Shill, pr. Quarter — omtr. 35 Kr. pr. Td.). Frankrig fulgte 1819 Eksemplet og forbod Indførselen, naar Prisen gik under 25 Kr. pr. Td. Norges Adskillelse fra Danmark skadede særlig det nordlige Jylland; Spanien, der tidligere havde faaet Korn fra Dstersolandene, ophorte nu at kobe osv. Vor Handelsstand magtede ikke de ny og vanskelige Afsætningsforhold, den var bleven ruineret under Krigen og manglede Mod, Kapital og Dygtighed til at sætte den kommercielle Virksomhed i den storre Stil, som Forholdene nu krævede. Ogsaa Forholdene indadtil udviklede sig til Skade for Landbruget. Hertil bidrog særlig dm Pengenes Værdistigning, som begyndte nogle Aar efter Pengevæsenets Ordning i 1813. Efterhaanden som Pengene steg i Værdi, faldt Varepriserne*), al Omsætning og Spekulation hemmedes, de faste Byrder bleve vansteligere at Udrede, Skatternes Tryk var voksende og Ejendomspriserne faldt. Landmændene klagede over Tolden, at den hvilede paa „notwendige Indførselsvarer", over det stemplede Papir og Retsgebyrerne, der for en Gældsforflrivning af f. Eks. 300 Rbd. lsb op til 7 Rbd., over *) Er Pengenes Værdi hof ere Varepriserne lave. Tænke vi os t. Eks., at eet Pd. Smor tidligere kostede 1 Kr. og nu gik ned til 50 Ore, og at alle andre Priser for- andrede sig paa samme Maade, var Pengenes Værdi fordoblet — for 1 Krone fik man nu ikke eet, men to Pd. Smor —, medens Varepriserne vare faldne til det halve.