Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

213 Den nyere Tid. ved en Udvidelse af det Den Mennestealder, der fulgte efter Reformerne, er en af Land- brngets lykkeligste. Dette skyldtes dels en Opgang i Konjunkturerne, dels og selvfslgelig Reformerne, der gjorde det mnligt fuldt ud at Udnytte denne Opgang. Hvor stor Fremgangen var, vise folgende Gennemsnitspriser paa Rug pr. Td. Byg pr. Td. Havre pr. Td. 1781—1790: 9,75 Kr. 7,56 Kr. 4,89 Kr. 1791—1800: 11,33 — 7,72 — 5,31 — 1801—1809: 16,85 — 9,66 — 6,54 — Oksekod Flæst Smor pr. Pd. pr. Pd. pr. Pd. 1775—1784: 19 Ore 19,6 Ore 26,5 Ore 1785—1794: 19 — 22,3 — 27,7 — 1795—1804: 27 — 30,3 — 37,7 — Med Priserne steg Kornprodilktionen, dels dyrkede Areal, dels ved en Stigning af Foldene, og Danmarks Kornproduk- tion, der i det 18. Aarhundredes Midte kan sættes til c. 4y2 Mill. Tdr., var ved dette Aarhnndredes Begyndelse omtrent fordoblet sjvnf. Falbe-Han- sen: Stavnsbaandslosningen og Landboreformerne I, S. 91—94). Korn- Udfsrselen fordobledes, Antallet af Hornkvæg forsgedes stærkt, medens Heste, Faar, Svin og Gæs formindfledes i Antal, Gaardene bleve Udflyttede og byggede op paa ny, man indfsrte KobbelbrUget og ny Planter som Klover, Kartofler, Raps o. ft., man forsogte sig med fremmede, forædlede Kreaturracer og fremmede Kornsorter (t. Eks. Provstirug), Landejendomspriserne steg omtrent til det 3-dobbelte osv. osv. — Der foregik altsaa store Forandringer med Landejendommene, men Hartkornet forblev staaende Uforandret, og den gamle Matriknl var da ved Aarhundredets SlUtning bleven meget Ulige. Da det nu blev nsdvendigt at forøge Skatterne paa Landejendommene, besluttede man — Forordn, af 1. Oktbr. 1802 — at udarbejde en ny Matri kul. Denne Matrikul (se S. 103—104), der endnu er gældende, traadte i Kraft d. 1. Jan. 1844. Den omfatter kun Ager- og Engshartkorn, medens den gamle Matrikul vedblev at gælde for Skovskyld, Molleskyld, Tiendehartkorn, Fiskeri-, Fcergelobs- og Bro-Hartkorn. Ager- jorden takseredes saaledes, at man satte 24 som Takst for Normaljord, d. e. bedste Jord, og i Forhold dertil sattes alle andre Jorder; af den bedste Jord gaar der 51/, Td. Land paa en Td. Hartkorn. Engene takseredes dels ester Jordbeskaffenheden, dels efter Mæng- den og Godheden as det Ho, de frembragte. Da Fiskeri-, Bro- og Færgelobshartkornet bortfaldt d. 1. Januar 1851, Molleskyldshartkornet d. 1. Januar 1862, har man nu kun folgende Slags Hartkorn: 1) efter Matrikulen af 1688: Skovstyld og Tiendehartkorn, 2) efter Matrikulen af 1802: Ager- og Engshartkorn. Desuden betales under Navn af „Gammelfkat" en fast aarlig Afgift paa Grundlag af det gamle Hartkorn. Bed Loven af 20. Juni 1850 blev Forskellen mellem det privilegerede og det uprivilegerede Hartkorn hævet. Det sorste — b. e. Hovedgaarde og Kobstadjorder, Gre-