Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

212 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. man sogte at fremme Overenskomster om dens Aflssning; fsrst Forordn, af 8. Januar 1810 gav enhver Tiendeyder Ret til at forlange Naturaltienden aflsst mod en fast Afgift i Korn eller Penge, og i hvert Amt blev der ned- sat Tiendekommissærer for eventuelt at mægle mellem Parterne. Tilplantningen af de jydste Hedestrækninger blev begyndt, og den Dde- læggelse af Skovene, som ukyndig Behandling, uskaansom Benyttelse, Fælles- skabet, Kreaturgræsningen og Skovtyveri havde foranlediget, ssgte man ende- lig at raade Bod paa ved Forordningen af 27. Septbr. 1805, under hvilken Lovs Indflydelse vort Skovvæsen har Udviklet sig indtil Dato. Forordningen paaböd Fællesskabets Ophævelse for „Overflodens" Vedkommende og gav Bestemmelser vedrorende den eksisterende Overstovs Fredning — Princippet er, at den Grund, hvorpaa der i 1805 stod Overskov, altid skal anvendes til Skovdyrkning —, den paabod endvidere Skovenes Jndfredning, indførte Statens Tilsyn med private Skove i de forste 10 Aar efter Ejerstifte etc. — Ved dette store og fortrinlige Lovgivningsarbejde i mindre end en Menneske- alder blev Danmarks Jordbrugsforhold fra GrUnden af reforme- rede. Forskellige tilstodende Omstændigheder bidrog til, at Danmark, som en tyfl Nationalokonom har sagt, „vandt den forste Rang mellem alle Europas Lande ved at have et velordnet Agrarvæsen." Forst var da Jordbunden herhjemme — den offentlige Mening — forberedt, Sindene blevne modtage- lige, Tankerne frigjorte, Viljerne hærdede til Handling ved den friste og hu- mane Stromning, der fra Aarhundredets Midte Udefra var skyllet ind over det danske og norske Folk. Dernæst fremmede det den rolige Omformning, at Danmark i c. 80 Aar ingen almindelig Land-Krig havde haft, saa Kræf- terne kunde sættes ind paa Losningen af den indre Politiks Opgaver. Frem- deles den Omstændighed, at der i Spidsen for Styrelsen fandtes en Mand som Kronprins Frederik. Var han end Uden stor Begavelse, uden be- tydeligere Kundstaber og dybere Dannelse, havde han dog det, der er bedre, en levende Retfcerdighedsfolelse, en sej Vilje til at arbejde for, hvad han mente vilde gavne Land og Folk, en Pligtfslelse som faa. Men endelig kræve betydelige Opgaver betydelige Mænd. Det 18. Aarhnndrede er kaldt for de store Mcends Aarhmrdrede, og er denne Betegnelse noget Sted ram- mende, er det i den dansk-norske Stat i Aarhrmdredets Slutning. Frugten af disse Omstændigheder blev da, at Danmark fik sine sociale Reformer tidligere end noget andet Land, at den Udmærkede, klare og ret- færdige Lovgivning blev sireven, der ikke blot banede Vejen for lysere og lykkeligere Tider, men der endnn den Dag i Dag danner den solide Grund- vold, hvorpaa Danmarks Landbrug har kunnet udvikle sig til et af Europas fremmelige. Det var da, med faa Ord, de Tider, paa hvilke vor Historie formedes stort af store Mænd.