Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

2 Id Den nyere Tid. Tidligere de voksende Udgifter til Fattig- og Skolevæsenet, over Arbejdslsnnen, der enkelte Steder var saa hoj, at det ikke kunde betale sig at indhoste Kornet osv. osv. Efter 1818 blev da Landbrugets Stilling meget vanskelig, og vi faa en Situation for os, hvor den foregaaende Periodes Landboreformer, deres Virkninger paa Driften og paa de personlige Kræfter vare de Stotter, der skulde bære Landbruget oppe. Thi vel hjalp Staten: den nedsatte Stats- statterne, lettede Kommuneafgifterne og hjalp med Laan, men dette var dog kun for Stykværk at regne, selv maatte Landbruget bære Byrdens Hoved- vægt. Og Reformerne bestod denne deres Jldprove. Vel blev Jorden mange Steder lagt vde, og Landmændene tvungne til at forlade Hus og Hjem, men i det store og hele led Landbruget intet Knæk, og Landmændene ssgte som oftest at imsdegaa de daarlige Tider ved forøget Kraftanstrengelse, ved ihærdigere Arbejde paa at føre Landbrugets Produktionsevne videre, ved Der stete : ud, var der har storre Sparsommelighed i Driften og det personlige Forbrug. ' ingen Grundskade. Da Krisen i Tyvernes Slutning havde raset Landbruget frisk nok tU at begynde paa den storartede Udvikling, fortsat sig til vore Dage. Efter 1828 forbedrede Konjunkturerne sig, om end langsomt. havde Produktionen (Udbudet) været ftørre end Befolkningsforsgelsen (Efter- spsrgselen), nu blev det omvendte Tilfældet, og Priserne steg. Vor Eksport fik bedre Vilkaar, i England mildnedes saaledes Korntolden i 1828 ved Jndforelsen af „den glidende Skala", d. e. Tolden aftog desto mere, jo hsjere Kornprisen var, Tystland, Norge og Sverige indforte friere Told- systemer, og vor Handelsstand lærte efterhaanden at eksportere paa hensigts- mæssig Maade. Forbedrede Redflaber vandt Indpas, Brak og Mergling Udbredte sig, Produktionen voksede, Landejendommene steg i Værdi, og Til- liden til Fremtiden vendte tilbage. Med den bedre Tilstand begyndte der atter en Række Reformer fra Lovgivningens Side: 1838 ordnedes nærmere Retsforholdet mellem Jorddrotter og Fæstere og sogtes Hoveriets Afstaffelse fremmet, 1840 ssgte man at knytte Jagtretten til den fri Selvejers Grund, man gav Love om Vejvæsenet, Korselsvæsenet, stadeligt Vands Afledning osv., Fællesskabet blev efterhaanden næsten fuldstændig ophævet, og med Held arbejdede man paa at fjerne de ovrige Hindringer for Udviklingen. Oplys- ningen steg, og med Nordtyskland som Eksempel arbejdedes der nu paa Mælkeribrngets Fremme, dog vedblev Kornproduktionen at være dominerende, Driften var Rovdrift, og km: enkelte fremragende Landmænd gennemforte en dyrist Produktion, der ved kraftig Gsdning medforte en Berigelse af Jorden. Efter den stærke folkelige Bevægelse i 40erne og Frihedens Jndforelse indtraadte et nyt og kraftigt Opsving i Landbruget. I væsentlig Grad bi- drog ogsaa Toldforholdmes Udvikling i England hertil: i Slutningen af