Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

216 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Fyrretyverne var Tolden paa Kvæg bleven ophævet, og 1846 bestemtes det, at Korntolden, efter forflellige Overgangsstadier, fra Aaret 1849 af kun skulde ndgore 1 Shill, pr. qu. eller pr. Td. ca. y2 Kr. Denne nu kun rent formelle Afgift blev senere yderligere reduceret, og 1869 blev den fuld- stændig ophævet. Med Afsætningen til England for Dje blev Prodnktionen, navnlig Kornproduktionen, nu af langt bedre Kvalitet end forhen. I 1849 blev der nedsat en Landbokommission til at overveje, hvorledes de Rester af de middelalderlige Institutioner, der endnu vare tilbage, kunde ophæves, og i de folgende Aar vedtoges en Række vigtige Landbolove. Forst og fremmest rettede man Bestræbelserne paa, at Bondejorden kunde gaa over til at blive Selvejendom undergiven, og ved Love af 1851, 1852 og I860 blev det fastsat, at det Staten, Universitetet, Kommunitetet, Soro Akademi og offentlige Stiftelser tilhsrende Bsndergods stulde tilbydes Fæ- sterne eller Lejerne til Selvejendom paa gunstige Betingelser. Hvad det pri- vate Bondergods angaar, har man forgæves gentagne Gange gjort Forsog med at faa vedtaget en Tvangsaflssning, derimod har man med storre Held paa forstellig Maade opmuntret til frivillig Fccheaflssning *), og nu er An- tallet af Fæstegaarde kun ringe, som det fremgaar af folgende Tabel: Der fandtes i 1885 71,678 Bondergaarde; efter Besiddelsesmaaden vare disse for- delte paa folgende Maade: Øerne. Selvejergaarde 27,689 Fæstegaarde 4,550 Jylland. Hele Landet. 38,586 66,275 853 5,403 Af Landets Bondergaarde ere da nu kun ca. ?72 pCt. i Fæste. Hoveriets fuldstændige Aflssning har man ogsaa ssgt fremmet, navnlig ved Loven af 4. Juli 1850, der bestemmer, at Hoveriet skal aflsses, naar enten Ejeren eller y3 af Hovbsnderne forlanger det, og kunne Parterne ikke enes, bliver Aflusningen fastsat af en Kommission. Efter denne Lov er det gaaet rast frem med Hoveriets Afstaffelse, og medens der endnu i 1849 ydedes Hoveri til 282 Godser, ydes det nu kun til mellem 30 og 40 Godser, *) Jvfr- navnlig Lovene af 12. August 1851, 21. Juni 1854 og 19. Februar 1861. Ved den sidste Lov blev Fæstetvang ophævet for de Gaarde, som i mindst 20 Aar havde været i Selveje eller Arvefæste, og for at opmuntre til at aflose Fæsteforhol- det bestemtes det i § 2, at naar en Ejer eller Besidder af Fcestegods solgte 9 Gaarde til Brugerne eller disses Slægtninge, fluide de være berettigede til ved Fæsteledighed at udtage til fri Raadighed som over Hobedgaardsjord saa meget as det øvrige Bondergods Hartkorn, som udgor 7g af det bortsolgte. Ved L. af 9. Martv 1872 er denne Ret udvidet til at gælde, selv om der bortsælges mindre end 9 Gaarde, dog kun under Forudsætning af, at der er solgt (eller dog tilbudt at sælge paa passende Vilkaar) mindst 18 pCt. as Fcestegodset inden 1. Januar 1880, mindst 36 PCt. inden 1. Jan. 1885, 54 pCt. inden 1890, 72 pCt. inden 1895 og 90 pCt. inden Aar 1900.