Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nyere Tid. 217 og Hoveriet er alene det saakaldte „delvise Hoveri", d. v. s. at det kun be- staar i mindre Idelser. — Ogsaa Naturaltiendens Aflssning blev fremmet i denne Periode, indtil L. af 12. Decbr. 1860 bestemte, at efter 1. Januar 1863 kan ingen Korntiende fordres ydet i Kærven. Ved disse og andre Foranstaltninger blev i det væsentlige det Værk fUldstændiggjort, som var paabegyndt i forrige Aarhundredes store Reform- periode, og det stolte Maal naaet, som Mcendene fra 1788 havde sat sig: fri Jord i fri Mands Haand. Det frigjorte Landbrug knnde i 60erne begynde den stolte Udvikling, der har fortsat sig ned til vore Dage og hævet vort Nutidslandbrug til en anset Stilling i det landøkonomiske Verdens- samfund. Ved Loven af 23. Maj 1873 gik Danmark over fra Solvmontfod til Guldmøntfod. At et Land har Guldmontfod vil sige, at Guldet bruges som almindelig Værdimaaler — naar man angiver en Tings Pris, angiver man altsaa, hvor stor Værdi den har i Forhold til Guld. Dette gennemfores paa den Maade, at Guldet alene er lovligt Be- talingsmiddel (med Undtagelse af Betalingen af smaa Belob), og at enhver, der ejer Guld, kan faa det præget som Mont paa Statens Montvcrrksted. Teoretisk erkendes det, at Pengemængden bestemmer Varepriserne saaledes, at — andre Forhold lige — jo mindre Pengemængden er, desto lavere ere Varepriserne, og omvendt. Da i 70erne Danmark, Norge, Sverige og Tysiland indforte Guldmontfoden, og desuden flere andre europæiske Stater om ikke formelt saa i Virkeligheden gik over til denne, var det ensbetydende med en betydelig Jndflrcenkning af Pengemængden. Man satte jo nemlig eet Montmetal, Guldet, i Stedet for de 2 Montmetaller, Guldet og Solvet, der tidligere vare brugte jævnsides i Verdensomsætningen. Man mener da heri at finde den væsentlige Grund til det stærke Fald i Varepriserne, som har fundet Sted i 70ernes Slutning og 80erne. Det europceiste Landbrug har imidlertid ikke blot tabt derved, at Priserne paa dets Produkter ere faldne, det har ogsaa tabt paa et andet Punkt, paa Udgiftssiden. Den faste Udgiftsbyrde, Prioriteter og Skatter, er bleven vanfteligere at udrede derved, at den er omstreven fra Sold til Guld, fra et Metal, der sideil Omflrivningen er faldet i Pris, til et Metal, der Aar efter Aar er blevet værdifuldere, altsaa vanfteligere at skaffe til Veje. Fra de forskelligste Sider er der derfor udfoldet en ivrig Agitation for atter at forøge Pengemængden derved, at man ligestiller Sølvet som Montmetal med Guldet. Dette siulde fle ved, at man i den civiliserede Verdens Lande indforte Dobbeltmont- foden (Bimetalismen); det vil sige, at baade Solv og Guld fluide bruges som Hoved- mont efter et bestemt fastsat Vcerdisvrhold, saaledes at begge Metaller bleve lovligt Be- talingsmiddel for ethvert Belob. Man vilde herved opnaa folgende Fordele: Svingningerne i Guldets og Soldets indbyrdes Værdiforhold vilde ophore, Prisfaldet vilde standse og rimeligvis afloses as en Prisstigning, man vilde om ikke forebygge saa dog meget formindske en eventuel fremtidig Nedgang i Varernes Pris, man vilde give det hele System af Kreditmidler en fastere Grundvold, end det har nu, da det udelukkende hviler paa Guld, og man vilde endelig tage Brodden af Indiens (og Ruslands) Konkurrence*). *) Indiens (og Ruslands) Konkurrence vilde uden Solvprisens Fald aldrig have naaet det nuværende Omfang. Den indiske Korneksportor betaler nemlig med Solv i