Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Den nuværende Tilstand. 219 nogle og tredive Mill. Kroner, medens Overskudsndforselen af Dyr og dy- riste Prodnkter kun havde en Værdi af et Par og tyve Millioner Kr. Men efterhaanden er den forste Værdi formindstet, og den sidste forøget. Vær- dierne staa omtrent lige i 1872—73, men efter dette Aar have vi stedse udfort for ftørre Værdier af Kvægavlsprodukter end af Kornvarer. I Femaaret 1886—90 var Danmarks Hostndbytte gennemsnitlig ca. 22 Mill. Tdr. *), men til Trods for Forsgelsen i Hsstudbyttet havde vi i dette Fem- aar en Overstuds indforsel af Korn og Mel til en gennemsnitlig Værdi af IO1/2 Mill. Kr., medens Overskuds Ud fsrselen af Kvægavlsprodukter naaede en Værdi af 100 Mill. Kr. Grunden til dette voldsomme Omslag tnrde, kort angivne, være folgende: Dels har Tilvæksten i Kornprodnktionen ikke holdt Skridt med Befolkningstilvæksten, dels er Landets Kreaturbesætning voksende, Roer indtage stedse storre Dele af Arealet, medens der samtidig lægges mere Beslag paa Blandsæd og andet Korn til Kreaturfodringen, en Bevægelse, der ststtes ved de lave Kornpriser, der ikke indeholde nogen stærk Opfordring til at faa Korn disponibelt til Salg. Endelig anvendes Korn i stigende Grad til tekniske Øjemeb. Disse Omstændigheder have bevirket, at Danmark er fulgt med i den almindelige, vesteuropæiske Bevægelse, det forsyner sig i stigende Grad med Korn fra andre Verdensdele og Europas Udkanter, hvor KUltnren ikke er udviklet, og Befolkningen ikke er tæt. Dog dette er intet Bevis for, at Danmark — der er et af de Lande, hvis Korn- produktion pr. Individ er störst — ikke skulde kunne brsdfsde sig selv, det er alene Bevis for, at man under de nuværende Konjunkturer finder det for- delagtigere at udnytte meget Korn paa anden Maade end til Mennefke- fode. Kornet er opfodret og udfort i Form af Smor, Mg, Ksd, Flæsk etc., og da den dyrifle Produktion bedre har bevaret Priserne paa Verdens- markedet end Kornproduktionen, har Omslaget været til Ökonomist Fordel for os. Hertil kommer, at medens Kornsalget tærer paa Jordens Frugtbarhed, forøger den dyrifle Produktion denne gennem Godningen. Nedenstaaende Tabel angiver, af hvilke Landbrugsprodukter vi have Ovcrskudsudfötscl samt dennes Storrelse og Værdi i 1890 og i Gennemsnit af Femaaret 1886—90: Tabel. I. Mængde Værdi i 1890 i 1886-90 i 1890 i 1886—90 Ctnr. Ctnr. Mill. Kr. Mill. Kr. aarlig. aarlig. Formalet Korn. . . . . 236,000 527,000 . . . . 2,1 4,3 *) Gennemsnitsudbyttet af de 4 Hovedkornsorter var folgende: Havre 8,200,000 Tdr., Byg 5,800,000 Tdr., Rug 4,200,000 Tdr. og Hvede 1,200,000 Tdr. — tilsammen 19,400,000 Tdr.