Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den nuværende Tilstand.
219
nogle og tredive Mill. Kroner, medens Overskudsndforselen af Dyr og dy-
riste Prodnkter kun havde en Værdi af et Par og tyve Millioner Kr. Men
efterhaanden er den forste Værdi formindstet, og den sidste forøget. Vær-
dierne staa omtrent lige i 1872—73, men efter dette Aar have vi stedse
udfort for ftørre Værdier af Kvægavlsprodukter end af Kornvarer. I
Femaaret 1886—90 var Danmarks Hostndbytte gennemsnitlig ca. 22 Mill.
Tdr. *), men til Trods for Forsgelsen i Hsstudbyttet havde vi i dette Fem-
aar en Overstuds indforsel af Korn og Mel til en gennemsnitlig Værdi af
IO1/2 Mill. Kr., medens Overskuds Ud fsrselen af Kvægavlsprodukter naaede
en Værdi af 100 Mill. Kr. Grunden til dette voldsomme Omslag tnrde,
kort angivne, være folgende: Dels har Tilvæksten i Kornprodnktionen ikke
holdt Skridt med Befolkningstilvæksten, dels er Landets Kreaturbesætning
voksende, Roer indtage stedse storre Dele af Arealet, medens der samtidig
lægges mere Beslag paa Blandsæd og andet Korn til Kreaturfodringen, en
Bevægelse, der ststtes ved de lave Kornpriser, der ikke indeholde nogen stærk
Opfordring til at faa Korn disponibelt til Salg. Endelig anvendes Korn
i stigende Grad til tekniske Øjemeb. Disse Omstændigheder have bevirket,
at Danmark er fulgt med i den almindelige, vesteuropæiske Bevægelse, det
forsyner sig i stigende Grad med Korn fra andre Verdensdele og Europas
Udkanter, hvor KUltnren ikke er udviklet, og Befolkningen ikke er tæt. Dog
dette er intet Bevis for, at Danmark — der er et af de Lande, hvis Korn-
produktion pr. Individ er störst — ikke skulde kunne brsdfsde sig selv, det
er alene Bevis for, at man under de nuværende Konjunkturer finder det for-
delagtigere at udnytte meget Korn paa anden Maade end til Mennefke-
fode. Kornet er opfodret og udfort i Form af Smor, Mg, Ksd, Flæsk
etc., og da den dyrifle Produktion bedre har bevaret Priserne paa Verdens-
markedet end Kornproduktionen, har Omslaget været til Ökonomist Fordel for
os. Hertil kommer, at medens Kornsalget tærer paa Jordens Frugtbarhed,
forøger den dyrifle Produktion denne gennem Godningen.
Nedenstaaende Tabel angiver, af hvilke Landbrugsprodukter vi have
Ovcrskudsudfötscl samt dennes Storrelse og Værdi i 1890 og i Gennemsnit
af Femaaret 1886—90:
Tabel. I.
Mængde Værdi
i 1890 i 1886-90 i 1890 i 1886—90
Ctnr. Ctnr. Mill. Kr. Mill. Kr.
aarlig. aarlig.
Formalet Korn. . . . . 236,000 527,000 . . . . 2,1 4,3
*) Gennemsnitsudbyttet af de 4 Hovedkornsorter var folgende: Havre 8,200,000 Tdr.,
Byg 5,800,000 Tdr., Rug 4,200,000 Tdr. og Hvede 1,200,000 Tdr. — tilsammen
19,400,000 Tdr.