Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 223 bringer Jordens Produktionsevne til at stige. Med andre Ord: sygner Landbruget, lider baade Nutid og Fremtid. Den dominerende Rolle, som vort Landbrug spiller, har ogsaa socialt set sin store Betydning; vort kraftig virkende, vort vel ordnede Agerbrug er Grundvolden for den Simdhed og Lykke, der — trods alt — maa siges at præge vort Samfund i Sammenligning med de .store Jndnstrilande. Forst skænker Landbruget sine Udsvere legemlig Sundhed: Statistikken viser hos os, at der af et Antal levendefødte ved 5-Aars Alderen vil være dod næsten dobbelt saa mange i Ksbenhavn som i Landdistrikterne, og i de fol- gende Aldersklasser er der saa godt som ilden Undtagelse en langt ftørre Dødelighed i Byerne end paa Landet. Dernæst giver LandbrUget dem aandelig Sundhed — ikke blot fordi Arbejdet i Guds fri Natur virker forædlende, men ogsaa fordi Gerningen her er af væsentlig forskellig Art fra Arbejdet i Industri eller Handel. I Industrien t. Eks. er Arbejdet ikke saa regelmæssigt som i Landbruget; Moderne, Smagen og Eftersporgselen veksle, saa Arbejdet i Dag maa kaste sig over en Branche, i Morgen over en anden. Derfor bliver den indnstridrivende let en Ven af det ny og ubekendte, han har Uro i Blodet og stræber efter det frem- tidige, sjælden er han tilfreds med, hvad han har, han kender tilgen Grænse for sine Forhaabninger og sine Beregninger, og hvad han vinder, tilskriver han kun sit eget Snille og sin egen Dristighed. I Jordbruget er Arbejdet mere regelmæssigt end i de andre Erhverv, det skaber ikke hurtigt Rigdom eller odelægger pludseligt Formuer — som Handelen —, og Landmanden vil derfor vænnes til et regelmæssigt, maadeholdent Liv, han vil ikke, som Handelsparvenuen, i Dag leve paa fyrstelig Fod for maaske imorgen at være en ruineret Mand. Hvert Aar omtrent til samme Tid kommer i Jord- brnget den samme Gerning for: Jorden skal harves og plojes, Gødningen sial udksres, Sæden saas, hostes og tærskes; i Skoven skal der plantes eller hugges etc. Fra Slægt til Slægt veksler Gerningen kun lidet, og Land- befolkningen tvinges og vænnes til Orden, til Regelmæssighed, til Fast- holden ved det bestaaende. Jordbrugeren ved, at selv om meget afhæn- ger af hans Flid og Dygtighed, vil det dog væsentlig komme an paa Jordens Frugtbarhed, paa Solstin eller Regn, paa Varme eller Knlde, hvorledes Hosten falder ud, og Landbruget lærer derfor Mennesket at nære ZErefrygt for de ophsjede Magter, der kunne lade Sædmarkerne enten bolge i gyldent Overflod eller næppe give Udsæden tilbage. Emnet er ikke udtomt med det anførte, der vil paa mangfoldige andre Punkter være karakteristiske Forskelligheder mellem Samfund, i hvilke Land- brUget eller Industrien og Handelen har Overvægten — saaledes vil i det fsrste al Klassebevægelse og Klassedannelse gaa langsommere for sig end i det sidste —, men det her skitserede maa vel være tilstrækkeligt til at for-