Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
______ _________ ___________________________________________________________ _________ ______________________ _______________ ... 227 Den nuværende Tilstand. sidste beit 1. Februar 1890 — fyldige Oplysninger. Resultaterne ere for de senere Tællingers Vedkommende meddelte i de af Statistisk Bureau udarbejdede Tabelværker, og vil man i Ord give de lange Talrækkers Facit, bliver det dette, at i forrige og i den forste Halvdel af dette Aar- hundrede fik Landbefolkningen sin rigelige Andel af den sam- lede Befolkningstilvækst, medens Byerne fra dette Aarhundre- des Midte ere voksede paa Landets Bekostning. For ikke at trætte meb for mange Tal skal der til Belysning heraf kun meddeles nogle Op- gorelser fra vort Aarhundrede. Nedenstaaende Tabel angiver, hvor mange pCt. af Danmarks Befolkning der i de anforte Aar boede i Byerne og paa Landet — ved Bybefolkningen forstems Befolkningen i de Kommuner, der eje Ksbstadncwn og Ksbstadrettigheder, samt i de 6 „Handelspladser": Frederiksberg, Silkeborg, Marstal, Nsrre-Sundby, Lsgstsr og Frederiksværk: 1801. 1840. 1860. 1870. 1880. 1890. PCt. PCt. PCt. PCt. PCt. PCt. Bybefolkning . . 20,9 20,7 23,7 25,3 28,6 34,0 Landbefolkning. 79,t 79,3 76,3 74/s 71,4 66,O Tilstrømningen til Byerne har altsaa været voksende fra Aarhundredets Midte op til Nutiden, og medens Bybefolkningen for 50 Aar siden kun udgjorde Vs af den samlede Befolkning, er den nu over 1/3. Stærkest har Tilvæksten været i de ftørre Byer og i Hovedstaden, der med Frederiksberg, Snndbyerne og Utterslev Mark rummer lidt over Halvdelen af Bybefolk- ningen. Ved at sammenstille nogle Tal fra dm sidste Folketælling kan der faas en ret interessant Redegsrelse for Befolkningsbevægelsen i Tiaaret- 1880—1890: Tilvækst ved . Tilvcrkst ved Samlet Fødselsoverskud. Tilflytning. Tilvækst. Jylland: Byer .... 24,500 16,000 40,500 Land.... 115,000 4- 82,000 33,000 Derne: Byer....... 59,000 48,000' 107,(XX) Land....... 77,500 4- 55,000 22,500 Af sit Fodselsoverskud har Landet altsaa i det sidste Tinar afgivet 137,000 Mennesker, Byerne have draget de 64,000 til sig, Resten — 73,000 — ere udvandrede. For de enkelte Amtsraadskredse stiller Forholdet sig saaledes: Odense og Assens Anitsraadskredse, Vejle Amt og samtlige sjæl- landske Kredse — dog med Undtagelse af Kjobenhavns Amtsraadskreds (Frederiksberg m. m.) — have i 80'erne haft en aftagende Befolkning. Landkredsene i Maribo og Svendborg Amter ere næppe gaaede J/2 pCt. fremad, i Randers og Aarhus Amter og paa Bornholm kuil 2 å 3 pCt. Alene i det nordlige og vestlige Jylland er Landbefolkningen vokset betydeligere i det sidste Decennium. 16*