Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

228 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. — Denne Overgang fra Landliv til Byliv er altsaa af forholdsvis ung Dato, hvad der er forstaaeligt, naar vi tage Fortidens Forhold i Betragt- ning: For Dampen blev tagen i Befordringens Tjeneste, i Dagvognens og Diligensens Dage, var Forbindelsen mellem Landsdelene og mellem By og Land besværlig, Forholdene paa Landet vare rolige, og Vornedstabet og Stavnsbaandet havde bidraget deres til at gore dem dertil; som Regel var Sognet Arbejderens hele Verden, han vidste ikke, hvad der foregik 20 Mile fra Hjemmet, og sjælden tænkte han paa at forlade de kendte Egne, hvor Slægt og Venner boede. Den gamle okonomiske Ordning rejste tilmed sine Skranker mellem Byen og Landet. Der behoves kun at mindes om, at dengang — i Lavsvæsenets og i Haandvcerkets Dage, for Storindnstriens og Fabriklivets Fremvækst — krævedes der som Regel en bestemt Uddan- nelse for at finde lsnnende Beskæftigelse i Staden. Det er da intet Under, at Forskydningerne i Befolkningslagene kun vare smaa i Slutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Nntildags er det anderledes. Der gives næppe et mere karakteristisk Kendetegn paa KUlturstaternes moderne Udvikling — Fænomenet er nemlig det samme i Europas og Amerikas civiliserede Lande — end Landbefolk- ningens Stagnation og Byernes rivende Fremgang. Denne Overgang fra Landliv til Byliv styldes mange forstelligartede Grunde, okonomiske og sociale, politiske og psykologiske, som det ikke er Stedet her at eftervise i Detaillerne. Wien vil man i store Træk angive de Faktorer, hvis Indfly- delse har været den overvejende, da turde det blive folgende: Forst Kommunikationsmidlernes Udvikling. Der er nu, ved Damp og Elektricitet, en lynsnar og folsom Forbindelse mellem By og By, mellem By og Land og mellem de forskellige Landsdele. Den fattige Arbejder rejser nu hurtigere, end Konger gjorde det for 100 Aar siden, og Lokomotivet bringer Pengefyrsten og Stodderen lige hurtigt og lige sikkert til Bestemmelses- stedet. Enhver vigtig Bevægelse i et Bycentrum forplantes saa at sige gennem Hundreder af Nervetraade til alle Sider og drager hnrtigt og skarpt sine Virkninger efter sig — og ikke mindst paa det skonomiske Omraade. Som Havet har Forretningslivet sin Flod og sin Ebbe, sine Fremgangs- perioder og sine Kriser. Men nu viser Erfaringen, at det okonomiske Op- sving som Regel forst naar Byen og i denne forst de Erhverv, til hvis Ud- forelse der ikke kræves nogen eller i alt Fald kun en hojst Ubetydelig For- dannelse — som Arbejder i Havnen, Losning og Ladning af Skibe etc. Fsr nu Opsvinget naar fra Staden ud paa Landet, er Rygtet om Frem- gangen i Byen, om rigeligt og lsnnende Arbejde i lette Erhverv, ilet forud, og som en Magnet drager da Byen Landets friske Arbejdskræfter til sig. Ofte er det netop de flittigste og dygtigste Folk, som drage til Byen, der derved ligesom udmarver Landet. Om en Tilbagevenden fra By til Land