Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 229 er der kun sjældnere Tale, som Regel ville Folkene være tabte for Landlivet. Dernæst den hojere Arbejdslon, der som Regel — og ikke blot i Frem- gangsperioder — kan erhverves i Byen fremfor paa Landet. Der er oven- for gjort Rede for Arbejdslonnen paa Landet. I denne Sammenhæng skal der kun fremhæves, at efter de Beregninger, der for nogle Aar siden fore- toges over Livsfornsdenhedernes Pris og Arbejdslønnens Hojde i Hoved- staden, Ksbstcrderne og paa Landet, kom man til det Resultat, at for hver Fem- krone en kjobenhavnsk Arbejder tjente, skulde Smaaksbstadarbejderen — for at blive ligestillet med ham — have 4 Kr. 55 Øre, og Landarbejderen 3 Kr. 75 Øre, medens Forholdet var det, at den forste i Virkeligheden knn fik 4 Kr. 25 Øre, og Landarbejderen fitu 3 Kr. Dette Forhold, at Lsnnen er hsjere i Kjsbenhavn end i vore andre Kobstceder og atter her hojere end paa Landet, det er, hvad man ser og horer, og den hojere Lou frister derfor Folk ind til Byen. Men hvad man ikke tager med i Betragtning, det er, at Arbejdslosheden er hyppigere og længere, at Arbejdet er strengere, og Livet usimdere i Byens sodede Luft end ude paa Laildet. De friere Forhold i Stæderne, den tilsyneladende mere luksurisse Maade, Livet leves paa, og de storre Afvekslinger, det byder paa her end ude paa Landet, har endelig sin store Betydning i vor Tid, da „Uroen i Blodet" og „Livskravet" — ved den stigende Oplysning og den politiske Frihed, ved Aviser, Agitation etc. — er storre og mere intensivt end i be gode, gamle Dage. Denne stærke Koncentration og Forskydning af Befolkningen gaar i førfte Række ud over Landbruget, der kommer til at mangle den notwendige Arbejdskraft eller faar Lsshed og Usikkerhed ind i sine Arbejds- og Kontrakts- forhold. Nten ogsaa aandeligt kan Staden Udsuge Landet derved, at den drager de bedste Hjerner, de dygtigste Folk til sig, ligesom den rent Ökono- mist set udmarver Landbruget ved at tage Korn og Kod uden at give Gsd- ningen tilbage. For Samfundet i dets Helhed indeholder dernæst Byernes ridende Frem- gang ogsaa sine betænkelige Sider. Det er Arbejdet, der stempler Mennesket, og fra det rolige, jætnte, sunde Liv i Landbruget drage nu TUsinder hvert Aar ind til Byerile, til tilfældigt Arbejde og til Fabriksliv med Arbejdets Specialisering, til Kriser, Striker, Lock out’er og Agitation, til hele det Urolig pnlserende Byliv. Og i Lobet af kort Tid former Byen de indvandrede i sit Billede, danner dem til denne let bevægelige, hilrtig begejstrede og hurtig afkolede, reformvenlige og urolige Befolkning, som fylder de storre Byers Arbejderkvarterer — en Befolkning, flygtig som Flyvesandet, der snart hvirv- les op og snart jævnes glat af Stormen. Men Landet og Samfundet trnes med Byernes Voksen af en voksende Fare: Agitationens Fare. Byerne ere