Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
230 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Arnesteder for Socialismen, der jo rekrilteres af de Tusinder, der aarlig bytte Landluften med Byluften. Fra de forskelligste Sider modes man i Bekymringen for den moderne Folkevandring, og mange Midler ere foreslaaede for at modvirke den. Man har saaledes foreslaaet at indskrænke Vandrefriheden, at indfore et nyt Slags Stavnsbaand, der bandt Bonden og Jorden sammen, at Byen skulde fordre en bestemt Kapital hos enhver, der vilde tage blivende Ophold inden for dens Porte etc. Bestræbelserne herhjemme for at skaffe de jordlose Hus- mænd og Indsiddere Jord — for derigennem at knytte Landarbejderen til Hjemmet og forbedre hans Stilling — hore sikkert til de mest sympatetiske og praktiske Midler for at bevare Folk og Arbejdskraft for Landet oa Landbruget. II. Turd brugets Ordning og offentlige Hjeelpemr-ler. Ved Redaktor Erhard Frederiksen. Jordens Benyttelse. Af Kongerigets ca. 690 Mil samlede Areal (for- uden Kjøbenhavns Byggegrund og Soplanen) har Landbruget nutildags^) Under umiddelbar Dyrkning ca. 520 Mil foruden den middelbare eller delvise Benyttelse af Uopdyrkede Kær, Moser, Heder vg Stenmarker, Skove, Veje, Hegn, Byggegrunde, Gaardspladser osv. Der har siden Aarhundredets Midte været en stærk Udvidelse af dette uiniddelbart benyttede Areal. Heder, Moser og Overdrev ere tagne under Kultur, Soer torlagte, Vige inddæmmede fra Havet. Opgsrelse findes ikke tidligere end 1861, men i de 27 Aar, 1861—88, har Tilvæksten været ca. 80 Mil, eller ca. 3 Mil aarlig i Gennemsnit er taget nnder Dyrkning. Langt den overvejende Del af denne Tilvækst i det dyrkede Areal falder under Hedernes Opdyrkning i Jylland, hvor ca. 80 pCt. af Opdyrkningen overhovedet har ftmdet Sted, medens næppe 20 pCt. tilfalder Øerne. Betegnende for Udviklingen i denne Retning er det, at Hedearealet, der i 1848 ansloges til 134 Mil og næppe var undergaaet væsentlig Forandring siden 1820, i 1888 var reduceret til ca. 74 Mil. Det Areal, som er umiddelbart under Dyrkning, fordeles i Statistisk Bure ans Opgsrelser, foruden hvad der anvendes til Haver, under Beteg- nelserne „Kornareal" og „Græsningsareal". Det fsrste af disse om- fatter foruden Kornsorterne tillige Kartofler, Rodfrngter, Grsnfoder og Handelsplanter, det sidste foruden Klsver og Græs paa Ageren til Afgræs- ning og Slæt, varige Græsgange, Enge, Fælleder og Overdrev til Afgræs- *) Ester Statistisk Bureaus Opgorelse 1888.