Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik.
Arnesteder for Socialismen, der jo rekrilteres af de Tusinder, der aarlig
bytte Landluften med Byluften.
Fra de forskelligste Sider modes man i Bekymringen for den moderne
Folkevandring, og mange Midler ere foreslaaede for at modvirke den. Man
har saaledes foreslaaet at indskrænke Vandrefriheden, at indfore et nyt Slags
Stavnsbaand, der bandt Bonden og Jorden sammen, at Byen skulde fordre
en bestemt Kapital hos enhver, der vilde tage blivende Ophold inden for
dens Porte etc. Bestræbelserne herhjemme for at skaffe de jordlose Hus-
mænd og Indsiddere Jord — for derigennem at knytte Landarbejderen til
Hjemmet og forbedre hans Stilling — hore sikkert til de mest sympatetiske
og praktiske Midler for at bevare Folk og Arbejdskraft for Landet oa
Landbruget.
II. Turd brugets Ordning og offentlige Hjeelpemr-ler.
Ved Redaktor Erhard Frederiksen.
Jordens Benyttelse. Af Kongerigets ca. 690 Mil samlede Areal (for-
uden Kjøbenhavns Byggegrund og Soplanen) har Landbruget nutildags^)
Under umiddelbar Dyrkning ca. 520 Mil foruden den middelbare eller
delvise Benyttelse af Uopdyrkede Kær, Moser, Heder vg Stenmarker, Skove,
Veje, Hegn, Byggegrunde, Gaardspladser osv.
Der har siden Aarhundredets Midte været en stærk Udvidelse af dette
uiniddelbart benyttede Areal. Heder, Moser og Overdrev ere tagne under
Kultur, Soer torlagte, Vige inddæmmede fra Havet. Opgsrelse findes
ikke tidligere end 1861, men i de 27 Aar, 1861—88, har Tilvæksten været
ca. 80 Mil, eller ca. 3 Mil aarlig i Gennemsnit er taget nnder
Dyrkning. Langt den overvejende Del af denne Tilvækst i det dyrkede
Areal falder under Hedernes Opdyrkning i Jylland, hvor ca. 80 pCt. af
Opdyrkningen overhovedet har ftmdet Sted, medens næppe 20 pCt. tilfalder
Øerne. Betegnende for Udviklingen i denne Retning er det, at Hedearealet,
der i 1848 ansloges til 134 Mil og næppe var undergaaet væsentlig
Forandring siden 1820, i 1888 var reduceret til ca. 74 Mil.
Det Areal, som er umiddelbart under Dyrkning, fordeles i Statistisk
Bure ans Opgsrelser, foruden hvad der anvendes til Haver, under Beteg-
nelserne „Kornareal" og „Græsningsareal". Det fsrste af disse om-
fatter foruden Kornsorterne tillige Kartofler, Rodfrngter, Grsnfoder og
Handelsplanter, det sidste foruden Klsver og Græs paa Ageren til Afgræs-
ning og Slæt, varige Græsgange, Enge, Fælleder og Overdrev til Afgræs-
*) Ester Statistisk Bureaus Opgorelse 1888.