Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

232 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. tage ca. 37 pCt., bredbladede Planter, som Bælgsæd, Raps, Spergel, Boghvede og Handelsplanter samt grsnhsstet Blandsæd ca. 4 pCb Kun i det Areal, som Kartofler og Rodfrugter indtage, er der en øjensynlig Fremgang fra Aar til Aar, der hovedsagelig skyldes Udvidelsen af Rod- frugtdyrkningen. Dette er i Virkeligheden det eneste isjnefaldende Tegn paa Udviklingen i det hele og store i Systemet for vort Landbrugs Benyttelse as Jorden Under Plov, at Rodfrugtafgrsden er nonet til i 1888 at ind- tage 2/2 cif Plvjejvrden i Vort Landbrug — et Tegn, der er for ringe endnu til at mærkes som en væsentlig mere intensiv Benyttelse af Jorden' i den store Almindelighed, men som ved den Aar for Aar stigende Fart i Fremgangen i denne Retning giver Haab om en betydelig Indflydelse paa hele Landbrugets okonomiske Forelse i Fremtiden. Statistikkens Tal angive med stor Klarhed Indflydelsen gennem Jor- dens Benyttelse paa Landbrugets Fsrelse af Klima og Jordbund i Lan- dets forskellige Egne. Et Par Eksempler ville karakterisere dette Forhold: I Maribo Amt, Landets mest udprægede Hvedeegn nteb det milde Klima og de gode Kornjorder, finde vi Hveden son: dominerende Vinterscrdsafgrode med hemmod det dobbelte Areal mod Rugen. Et Fladerum, der paa lidt nær svarer til Vintersædens, behandles som Halvbrak og Renbrak (henholdsvis 37000 Tdr. L. Vintersæd og 36000 £br. L. Brak, hvoraf c. 25 pCt. Halvbrak). Klover og Græs sindes kun paa 67000 Tdr. a^faa Ee det dobbelte af Vintersædens eller Brakkens Areal, Byg paa 45000 Tdr. L-, Havre ikke paa Halvdelen deraf (20000 Tdr. L.) I Modsætning dertil har en Type paa Jyllands Egne med lettere Jorder og bar- skere Klima, som f. Eks. Ringkjobing Amt, hvor Vintersæden paa faa Hundrede Tdr. Land Hvede nær bestaar af Rug, over Halvdelen af denne (i alt 48000 Tdr. L.) dyrket uden Brak, der indtager 23000 Tdr. L-, medens Klover og Græs indtage en næsten 4 Gange saa stor Del af Jorden under Plov, som Vintersæden (nemlig 186000 Tdr. L.). Bygget omfatter her kun 17000 Tdr. L., Havren mellem det tre- og firdobbelte, nemlig 58000 Tdr. L. Modsætningen bliver endnu mere slaaende, naar det iagttages, at Ring- kjobmg Amt foruden betydelige Overdrev, der benyttes som Græsning, har et Engareal 50 pCt- ftørre end Vinterscedsarealet, medens Engene i Maribo Amt ikke udgore 33 pCt. af Vintersædens Omraade. De nævnte Amter ere Eksempler paa Yderlighederne i disse Retninger, og mellem dem sindes en Række Mellemled, der danne gradvise Overgange alt i Forhold til Klima og Jordbund. _ Det indbyrdes Forhold mellem de to Hoveddele af Landet med Hensyn til Omfanget af de 4 Hovedkornsorters Udbredelse belyser yderligere Indflydelsen af disse Faktorer. Efter Opgorelsen i 1888 indtog Hvede, Rug, Byg og Havre tilsammen ca. 42 pCt. af Jorden under Plov. Mm de ere meget ulige fordelte. Sættes Hvedens Areal = 100, bliver Forholdet folgende: Hvede 100 100 Øerne .... 100 Jylland . . . 100 Hele Landet. 100 Rug 243 2334 579 Byg 429 1586 614 Havre 317 3820 878