Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 233 Ogsaa et andet Forhold viser slaaende Indflydelsen af Klima og Jordbund paa Jordens Benyttelse, nemlig det Omraade, de forskellige Rod- frugtsorter indtage i Landsdelene. Fra under 6000 Tdr. L. Rodfrugter i er Arealet steget til over 10000 Tdr. L. i 1871, til over 34000 Tdr. L. i 1881 og til 96000 Tdr. L. i 1888. Heraf have Øerne 53000 Tdr. L., Jylland 43000 Tdr. L. Særlig karakteristisk er det, at medens fernes Rodfrugtdyrkning omfatter c. 42,000 Tdr. Land Runkelroer og Sukkerroer, men kun ca. 3000 Tdr. L. (altsaa kun ca. 7 pCt.) Turnips og Rutabaga, har Jylland omvendt kun ca. 4000 Tdr. L. Runkelroer og Sukkerroer, næsten alle i den sydvestlige Del, men derimod 32000 Tdr. L. eller 8 Gange saa stort et Areal med Turnips og Rntabaga. Rodfrngtdyrkningens Udvidelse til 2/2 pCt. i 1888 af Jorden under Plov er et Vidnesbyrd paa dette Punkt om Overgangen fra Begyndelsen af Halvfjerdserne til den forogede dyriske Produktion. Ser man hen til Forholdet i Storbritannien, til hvis dyrifle Produktion der anvendes ca. 15 pCt. af Jorden under Plov med Rodfrugter o. L, maa det erkendes, at Vidnesbyrdet i vort Landbrug om Overgangen endnu er meget svagt, lige- som Rodfrugtarealet kun staar i yderlig slet Forhold til Landets Hnsdyr- bestands Storrelse og dm dyrifle Produktions Omfang. Ogsaa i andre Retninger er der i Bevægelsen af Tallene Tegn paa Indflydelsen af denne Overgang i vort Landbrrlgs Produktionsretning i Forbindelse med Pris- forholdenes Indflydelse, om end ogsaa disse Tegn ere langt svagere, end man skulde vente. Det med langstraaet Sæd besaaede Areal er vel Umiddelbart forøget, men det indtager en procentvis mindre Del nu end tidligere, hvilket bedst sksnnes af, at de 4 Hovedkornsorter i 1881 vare for- mindskede med 2.79 pCt. mod i 1871, i 1888 endog med 4.8J; pCt. mod 1881, medens Blandsæd, Grsnfoder, Rodfrugter osv. ere tiltagne procent- vis i samme Forhold. Prisforholdenes Indflydelse spores mest i en Tilbagsgang i Hvedens Areal fra 1876, medens det indtil da var for- sget med den stigende Kultur, og en Tilbagegang i Byggets Areal fra 1881, indtil hvilket Tidspunkt det var Udvidet. Korndyrkningens Udvidelse i Jyl- land bestaar navnlig i en Forsgelse af Rugens og Havrens Arealer. Landbrugets Konservatisme og Langsoinhed i at folge Udviklingens Bevægelser belyses godt af den ringe Indflydelse, Systemforandringen i det hele og de forandrede Prisforhold endnu have formaaet at udsve paa Jor- dens Benyttelse i den store Almindelighed. Sædarter, der have været i stærk Tilbagegang i Landet, ere de under Benævnelsen Bcelgsced indbefattede ZErter, Vikker og Bonner. Fra 67000 Tdr. L. i 1866 indtog de i 1888 ikke Halvparten (31000 Tdr. L.) og spille saaledes en meget Underordnet Rolle i Jordens Benyttelse. For en væsent- lig Del er den rene Bcelgsæd aflsst af Blandsæd til Modenhed og Gron-