Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
Danmarks Zordbrugshistorie o 13 Stattstik.
loder, der fra 83000 Tdr. L. i 1866 steg til omtr. det tredobbelte (245000
Tdr- L.) i 1888, men hvoraf rigtignok en stor Del fim indeholder rmae
Mængder Bælgsæd.
Boghvede, Spergel og Lupiner, der spille deres ejendommelige
Rolle paa Jyllands sandede Jorder, dyrkedes i 1888 paa 75000 Tdr. L.,
hvoraf de 71000 Tdr. L. i Jylland. Over Halvdelen heraf var Boghvede
(39000 Tdr. L. Boghvede mod 32000 Tdr. L. Spergel og Lupiner). Bog-
hvedens Areal er knn et Par Tilsind Tdr. L. storre end i 1866, Spergel
og Lupiner (formentlig hovedsagelig de sidste) ere derimod stegne til over det
9 dobbelte (fra 3817 Tdr. L.) siden 1871.
Rapsen, der i 1866 optog 28000 Tdr. L., var allerede i 1871 gaaet
ned til 3000 Tdr. L. og optog i 1888 kun 8.45 Tdr. L. Andre Handels-
planter (Tekstilplanter, Humle, Tobak, Sennep, Kommen osv.) have lige-
ledes været i Tilbagegang, fra ca. 10,000 Tdr. L. i 1871 til ca. 4000
Tdr. L. i 1888. Men da Arealet med Hsr (og lidt Hamp) er gaaet ned
fra 9000 Tdr. L. (hvoraf 7000 Tdr. L. paa Øerne) i 1871 til 1000 Tdr.
L- i 1888, maa Arealet med de andre nævnte Planter være foroget.
Af den under Plov værende Jord var ved Opgorelsen 1888 ialt 1668000
Tdr. L. udlagt til Hoslæt og Græsning (6000 Tdr. L. deraf dog be-
nyttet til Avl as Klsver- og Græsfrvh. De 2 Tredjedele heraf fandtes t
Jylland, kun den ene Tredjedel paa Øente. Klover- og Græsmarkerne paa
Ageren ere saa godt som uforandrede siden 1881, indtil hvilket Aar de vare
i nogen Udvidelse smed ca. 25000 Tdr. Land fra 1866). 572000 Tdr. L.
ndlagdes i 1888 med Klover- og Græsfrs, deraf 296000 i Jylland og
276000 Tdr. L. paa Øerne. I Jylland er Klover- og Græslejet saaledes
gennemsnitlig nærmest 4aarigt, paa Øerne ikke engang fuldt af 2 Aars
Varighed.
For Landets Eng are al viste Opgorelserne en Fremgang indtil 1881
jfra 413000 Tdr. L. i 1871 til 439000 Tdr. L. i 1881). Men for Tids-
rummet 1881—1888 udvise Tallene igen en Tilbagegang (til 416000 Tdr.
£•), fremkaldt ved Omdannelse til Agerjord. Mellem 3 og 4 Gange saa
stor en Del as Landets Engareal findes i Jylland i Sammenligning med
Oernes (325000 Tdr. L. mod 90000 Tdr. L.). Desuden har Jylland et
3—4 Gange saa stort Areal af Fælleder og Overdrev til Afgræsning
som Øerne (146000 Tdr. L. mod 37000 Tdr. L.) Ogsaa denne Del af
Græsarealet er bleven væsentlig indskrænket ved Omdannelse til Plsjejord i
den nyeste Tid (fra 293000 Tdr. L. i 1871 til 183000 Tdr. L. i 1888).
Sfdtøe velvillig Meddelelse fra Lektor Oppermann Udgjorde i 1888
Skovarealet i Danmark 41.2 geografiske Kvadratmil (411000 Tdr. L.)
Fordeling og Bevoksningsforhold vare folgende: