Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den nuværende Tilstand.
235
Samlet Skovareal. □ Mil. pCt. af Landets Areal. Af det samlede Areal var pCt.
Bpg. Andre LMrcrer. Naaletrceer. llbevokset. *)
Oerne . . . 22,e 9.« 55 20 19 5
Jylland . . 18.0 4-i 39 17 40 5
Danmark . 41.z 6-0 48 19 29 5
Skovarealet vokser stadig, især ved de store Plantningsforetagender, der
ndfsres paa Jyllands Heder, men dog ogsaa ved Skovanlæg i Klitter og paa
udyrkede Jorder rundt om i Landets forskellige Egne. Omtrent 1820 var
Danmarks Skovareal efter lang Tids Aftagen næppe mere end 8/s Qf det
nuværende.
Endnu skal omtales det Areal, der benyttes som „Haver", og hvoraf
i hvert Fald en væsentlig Del har ikke ringe og i Nutiden stadig voksende
landskonomist Betydning. I 1876, den fmste foreliggende Opgørelse for
Havearealet, Udgjorde dette for hele Landet 37000 Tdr. L., hvoraf 13000
Tdr. L. i Jylland, 24000 Tdr. L. paa Øerne. Dette Areal er steget til
45000 Tdr. L. i 1881 og til 51000 Tdr. L. i 1888. Forsgelsen har
været stærkest i Jylland, idet det der fra 36 pCt. i 1876 er steget til 42
pCt. i 1888 af det hele af Havedyrkningen optagne Areal.
Man tør ikke undervurdere Betydningen for Opnaaelsen af det storste
skonomifle Udbytte af Harmonien i Driftens Ordning, den fuldkomne
Overensstemmelse mellem det Grundlag for Landbrugets Forelse, svm Syste-
met for Jordens Benyttelse ndgsr paa den ene Side, den Retning, Ud-
viklingen tager, og den Hsjde, dm naar i de enkelte Grene, paa den anden
Side. I vort Landbrug er der dog efter Aarhundredets Midte et mærke-
ligt Vidnesbyrd om, at store Omvæltninger i Produktionsretningen og en
Fremgang med megen Fart kunne finde Sted med hovedsagelig uforandret
Vedligeholdelse af et System, der dannedes som Grundlag for en helt anden
Fsrelse af Landbruget, med langt ringere Udvikling af de enkelte Grene og
langt mindre Anvendelse af Kapital. Uagtet Statistikkens Tal kun vise san
svage Antydninger af en Systemforandring i Jordbenyttelsen, er der dog
Tegn, som ikke kunne mistydes, til at en saadan er i Færd med at finde
Sted, forlldsat at store Mndringer i Konjnnktnrerne eller andre Forhold
ikke forvolde ny Omslag i Udviklingsretningen eller optræde hindrende. Den
hurtige Stigen af Rodfrugtdyrkningens Areal vil notwendig medfsre en mere
intensiv Benyttelse af Jorden, saaledes som den allerede har fundet Sted i
de Avlsbrug, der ere naaede videst frem i denne Henseende, hvad enten Rod-
frngtdyrkningens Formaal er det dobbelte, at frembringe Raamateriale for
*) Tabellens Angivelser stamme fra Statistisk Bureaus Oplysninger om Arealets Be-
nyttelse. I en særlig Skov-Statistik vil det ubevoksede Areal være opgivet langt
ftørre, fordi det her ogsaa vil omfatte Tjenestejorder, Moser, Soer m. tn., som hore
til Skovdriften; af sainme Grund vil det samlede Areal blive forøget noget.