Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 237 mands Beregning anslaas Bekostningen ved Rorlægningen til ca. < O Kr. pr. Td. L. i Gennemsnit, altsaa i alt til ca. 60 Mill. Kr. Med Dræningen er fulgt Uddybninger og Reguleringer af Vandlob af stor Ökonomist Be- tydning. Landbrugsbygningernes Forbedring belyses bedst ved den store Kapital- anvendelse i denne Retning, som ses af Assurancebelsbets Stigen. I 1849 var Assuranceværdien 304 Mill. Kr. I Aarene 1855—60 vokser den fra 366 til 504 Mill. Kr. og i 1870 naar den 684 Mill. Kr. Det stærke Opsving i Husdyrholdet og den dyriske Produktion og „de gode Tider" i Halvfjerdserne medfore Byggeforetagender, der bringe Assuranceværdien til alene i Aarene 1873—77 at stige fra 742 til 959 Mill. Kr., altsaa med c. 54 Mill. Kr. aarlig. Landbygningernes Assurancesum er ved Udgangen af Firserne ca. 1200 Mill. Kr., siden Aarhimdredets Midte altsaa forøget med ca. 900 Mill. Kr. Kunstgödningsanvendelsen, der begyndte kort ester Aarhundredes Midte, tog navnlig almindelig Udbredelse i Tresserne, og i Aaret 18(38 var Fa- brikationen nf Kunstgødning i Danmark naaet til ca. 14 Mill. Pd. Som Jndforselen af Raamateriale og færdig Godning viser, steg For- bruget meget stærkt indtil efter Midten af Halvfjerdserne (42 Mill. Pd. i 1876—77). Der indtraadte da en Reaktion med stærk Nedgang i Jndfor- selen i nogle Aar, indtil Forbruget i Firserne atter steg, og Jndforselen i Gennemsnit af Tiaaret indtil 1890—91 var ca. 34 Mill. Pd. aarlig (i 1890—91 55,5 Mill. Pd.). Det har overvejende været Fosforsyre, der i vort Landbrug er tilfort Jorden som Kunstgodmng, og forst i den nheste Tid har Anvendelsen af koncentreret kvcelstofholdig Godning og navnlig Chilisalpeter antaget ftørre Dimensioner, ligesom der til Sand- og Mose- kultnr anvendes en Del Kaligodning. Opsvinget i den dyriske Produktion, der i fremragende Avlsbrug allerede var begyndt i Fyrrerne, tog forst sin almindelige Begyndelse efter Midten af Tresserne. Det er i vort Landbrug navnlig Hornkvæget, paa hvis Udvikling som Produktionsgrundlag Hovedvægten er bleven lagt, og indenfor dette igen Produktionen af Mælk og de deraf forarbejdede Produkter, og Udvi- delsen af Kvægholdet har hovedsagelig været rettet paa Malkekvæget. Den forste Tælling efter 1850 fandt Sted i 1861 og angav Hornkvægets Antal i Danmark til 1118800 Stkr., hvoraf 756800 Koer paa 2 Aar og derover, 264100 Stkr. Ungkvæg, 21100 Tyre og 76800 Stude. Fordelingen mellem Derne og Jylland var henholdsvis 477400 og 641400 Stkr. I 1866 var Koernes Antal vokset til 811800, Studenes til 96000, og den samlede Be- stand af Hornkvæg til 1193900 Stkr. I 1871 finde vi Studenes Antal være gaaet ned til 71500 Stkr., Koernes til 807500, Ungkvægets Antal