Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

238 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. derimod steget til 345400 Stkr., saa at det samlede Antal Hornkvæg var 1238900. Med jævn Fremgang steg Antallet til 1470100 i 1881, hvoraf 898800 Kser, 94600 Sinde, 458700 Stkr. Ungkvæg og 18000 Tyre. Tællingen i 1888 viser en lille Tilbagegang i Antallet. Da den har Interesse navnlig ogsaa ved Fordelingen mellem de 2 Hoveddele af Landet og de forskellige Klasser Kvæg, anfsres den fuldstændig som folger: Hornkvæget 1888. Nerne Jylland Hele Landet Tyre 2 Aar og derover . . . 8860 6120 14980 Stude do. do 2165 52144 54309 Koer do. do 442509 511741 954250 Ungkvæg fra 1 til 2 Aar . . 79744 137206 216950 Kalve under 1 Aar 96444 122594 219038 I alt . . 629722 829805 1459527 Jylland har saaledes ca. 200000 Stkr. Kvæg mere end Derne, og deraf falder den overvejende Del paa Stude og Ungkvæg. Tilbagegangen i. Antal fra 1881 falder udelukkende paa Tyre (ca. 3000 Stkr.) og Sinde (oa. 40000 Stkr.), hvorimod der er Fremgang i Koernes Antal ica. 56000 Stkr.) v . De malkende Koers Antal er saaledes nutildags ca. 7O,OO0 Stkr. mere end ved Aarhnndredets Midte. Overfor denne Forogelse i Antal staar den Forogelse i Produktionen, der paa mest iøjnefaldende Maade angives af Tallene for OverstnosUdssrselen af Smsr, om hvis Fremgang fra Aar til Aar Udfsrselslisterne give Bested. I de 10 Aar 1865—1874 se vi Over- skudsudfsrselen af Smsr stige med over 17 Mill. Pd. foruden Hjemme- forbrugets forsgede Krav med en Tilvækst i Koernes Antal med' næppe 100000. Efter en Tilbagegang i Slutningen af Halvfjerdserne af nogle SJätt. Pd. aarlig naar Overskudsudssrselen atter Højden fra 1874 i Aaret 1882—83 og fra sidste Halvdel af Firserne, en meget stor aarlig Stigning indtil 1890 91. Medens den tidligere Stigning i Overskudsudforselen maa ses under ForUdsætning af et med Befolkningens Tilvækst væsentlig forsget Hjemmeforbrug, kan den nyeste Tids Forsgelse nf Overskudsudfsrse- fen kun tages til Indtægt for Produktionens Tilvækst med et Forbehold for en Nedgang i Hjemmeforbruget, der svarer til den betydelige og voksende Fabrikation og Afsætning af Margarine. Jylland har ved Siden af den stærke Udvikling af MælkeprodUktionen ester Aarhundredets Midte ikke opgivet sit Studehold, og fsrst i den nyeste Tid synes det at have nndergaaet en betydeligere Reduktion. Ksd- produktionen i Danmark gaar i det hele i den her omhandlede Periode stedse mere og mere for sig Haand i Hoand met) og underordnet Mælkeri-