Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 239 driften. Ikke desto mindre har den egentlige Fedning af Kvæg spillet en storre Rolle, i samme Forhold som England efter 1850 i stedse ftørre Grad blev Aftager for vor Kvægudforsel. Det var forst fra 1865, da den regel- mæssige Dampstibsforbindelse — efter et i 1850 begyndt, men efter nogle Aar atter opgivet Forssg — paa varig Maade iværksattes, at Kvægudforse- len til Storbritannien fik et ftørre Omfang og allerede i surste Aar naaede 10000 Stkr. Efter en Tilbagegang indtil i Halvfjerdserne paa Grand af Kvægsygdom i Storbritannien steg den atter hurtig og blev betydelig stsrre end Udfsrselen Syd paa af Kvæg til Marsten, der holdt sig omkring 40000 Stkr. aarlig. I Femaaret 1865—70 var den samlede Overstudsudfsrsel af Kvæg ca. 40000 Stkr. aarlig, i Halvfjerdserne ca. 65000 Stkr. aarlig, og i Firserne ca. 87000 Stkr. aarlig. Fra 1890 har Tyskland modtaget et stsrre Antal af vort Kvæg end England, indtil Udforselen til England i 1892 forelobig helt er standset ved det almindelige Forbud mod Landsætning af Kvæg fra Kontinentet. Den store Forogelse i Produktionen af Mælk (og Smsr) er sideordnet med en betydelig Forogelse i Værdien af Kødproduktionen. Langt mere end i Forogelsen af Kvægets Antal findes Aarsagen hertil i Forbedringen af Kvægets Kvalitet og Ydeevne og i den stærkere Fodring. Det er Resul- tatet af det energiske Arbejde, som er udfoldet i vort Landbrug i den sidste Halvdel af Aarhnndredet paa Udviklingen af Kvægbesætningerne. Hoved- sagelig er det i Princippet gaaet i samme Retning pan Øente og i Jylland: Bevarelsen af de stedvante Racer for Vernes Vedkommende med det under tilsvarende Vilkaar udviklede slesvigske Kvæg som Grundlag — og disses Udvikling gennem Udvalget af Avlsdyr og forbedret Opdræt. At Ud- viklingen med saa megen Sikkerhed, som Tilfældet har været, i det private Arbejde i de enkelte Besætninger har krmnet fores i- det ensartede, bestemte Spor, skyldes i hsj Grad den fra vore Teoretikere udgaaende, gennem Dyr- skuerne og andre offentlige Foranstaltninger praktiserede Ledelse. Medens Sansen for Husdyrenes Udvikling var til Stede hos Befolkningen i Jyl- land fra gammel Tid, maa den siges paa Øerne med faa Undtagelser at til- hore Perioden efter 1850. I hvor hsj Grad denne Sans i det korte tids- rum er vuagnet og har gennemtrængt Vernes Befolkning, derom vidne de talrige, hojt Udviklede Stammer af vort danfle Malkekvæg, som nutildags sindes i store og smaa Avlsbrug. Arbejdet for Kvægholdets Forbedring har i langt overvejende Grad haft Udviklingen i Retning af Mælkydelse til Formaal og fim forholdsvis Underordnet Udviklingen til Produktion af Kod. Hvor man ved den jydske Kvægrace har ment at burde vedligeholde Mellemformer af Hensyn til Kvd- produktionen, er man i den nyeste Tid stedse mere gaaet over til at sætte Udviklingen af Malkeevnens Vilkaar sverst, og væsentligst kun, for saa