Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

240 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. vidt Egenflaber som Levedygtighed og Trivelighed ere Vilkaar hos begge Retninger, ssge at forene disse i samme Individer. Dm rent ensidige Ud- vikling af Stammer med Kødproduktion som Formaal er forholdsvis meget enkeltstaaende. Enkelte Stammer af Korthornsrace og Tilstedeværelsen og Benyttelsen af 62 Korthornstyre i 1866 og 584 i 1881 (co. 11 pCt. af Jyllands Bestand og Tyre) samt navnlig i Sydjylland nogle Besætninger nf Korthornskrydsninger ere de eneste Vidnesbyrd af mere almindelig Be- tydning om særlige Bestræbelser for Kødproduktionens Fremme ad denne Vej. Et ret energisk Tillob i Jylland og mere enkeltvis paa Øerne i Slut- ningen af Halvfjerdserne og Begyndelsen af Firserne til en almindeligere ProdUktion af „ungt Oksekod" er hemmet af de senere indtraadte Konjunkturer. Den stedse voksende Benyttelse af den anden Faktor for Produktionens Forogelse i Masse og Værdi, den kraftigere Fodring, belyses navnlig af Ind- og Udforselslisterne. Den overordentlig stærke Aftagen af Overskuds- udfsrselen af Kornvarer og Tiltagen af Jndforselen af Handelsfoderstoffer til Trods for Kornproduktionens Stigen beror i langt hojere Grad paa den forogede Anvendelse af Kraftfoder til Besætningernes Ernæring end paa den stigende Befolknings forogede Krav. Haand i Haand dermed er gaaet den energiske Forbedring af Klover- og Græsmarkerne og Rodfrugtdyrknin- gens i Forhold til den ovrige Fremgang paafaldende langsomme Udvidelse. Den overordentlig vigtige Rolle, Produktionen af Svineksd spiller i det danske Landbrng, beror paa Mælkeridriftens Udvikling, og Svineksdet er for en meget væsentlig Del at betragte som et Resultat af Biprodukternes Udnyttelse fra Mælkeridriften. Svinenes Antal har været i jævn Stigen siden Aarhundredets Midte, fra c. 300,000 Stkr. i 1861 til ca. 771,000 i 1888. Alene Tællingerne i 1881 og i 1888 viser en Tilvækst af ca. 244,000 Stkr. eller ca. 47 pilt, samtidig er Svinenes Beskaffenhed imdergaaet meget betydelige Forandringer, og Omsætningen foregaar i den nyeste Tid langt hurtigere end tidligere. Indtil ind i Firserne var det navnlig Udfsrselen af levende Svin, der var Formaalet, og denne naaede i 1883 sit hsjeste (over 350,000 Stkr.), medens der samme Aar kun Udfortes 14 Mill. Pd. Flæsk. Overgangen til Produktionen af unge, ksdfulde, ikke fedede Svin og til Ud- fsrselen hovedsagelig i slagtet Tilstand fik især i 1887—88 et mægtigt Stod fremad ved Forbudet mod Jndforsel i Tyskland af levende Svin fra Dan- mark og den deraf folgende Oprettelse af talrige Slagterier, hovedsagelig paa Andelsprineippet. I 1888 udfortes kun ca. 17,000 Stkr. Svin og Grise mod over 65 Mill. Pd. Flæsk. Senere har Udforelsen af store, fede, levende Svin til Tystland igen taget Opsving, og i 1890 var Overskudsudfsrselen 111,000 levende Svin og Grise og ca. 55 Mill. Pd. Flæst. Svineholdet er störst paa Øerne, hvor der holdes henimod 1 Svin pr. Ko over 2 Aar, medens der i Jylland er godt % flere Koer end Svin.