Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 241 Faareholdet, der for den forste Tælling efter Aarhundredets Midte (i 1861) indtil Tællingen 1876 holdt sig imellem 1.875 Mill, og 1.719 Mill. Sikr., er siden da gaaet ned til 1.549 Mill, i 1881 og 1.225 Mill, i 1888. Deraf var ca. 327,000 Sikr, paa Derne og 898,000 Sikr, i Jylland. Uldprodnktionen var endnu indtil i Tresserne Hovedformaalet for Faareholdet, og der indfsrtes mange spanste jNterinos) Faar. I 1866 fandtes endnu 868 Væddere af spansk Race, i 1888 derimod kun 257, medens der da var ca. 12,000 Væddere af engelste Kodracer. Til Trods for Faarenes aftagende Antal er Produktionen af Faareholdet derfor næppe mindre nu end tidligere, men mere med Kod som Hovedformaal. Overfludsudfmselen af Faar, der i Aarene 1865—1866 og 1866—67 var henholdsvis c. 30,000 og ca. 14,000 Stkr., blev i ovrigt Ubetydelig indtil ind i Halvfjerdserne, da den med betydelig Forstel mellem enkelte Aar steg til ca. 66,000 Stkr. I 1882—83 var den ca. 80,000 Stkr., i Gennemsnit af Tiaaret 1880/81— 1889/90 ca. 58,000 Stkr., i 1891 kun ca. 26,000 Stkr. Saafremt For- budet mod Jndforsel af Faar i Storbritannien opretholdes, vil det sandsyn- lig have en meget hemmende Indflydelse paa Faareholdets Udvikling i vort Landbrug. Hesteholdet Udgjorde i 1861 ca. 325,000 Stkr., i 1888 ca. 375,000 Stkr., hvoraf ca. 3000 flere paa Øerne end i Jylland. En Opgorelse i 1888 over Hestenes Fordeling efter Kon og Alder viser, at der sindes dob- belt saa mange Fsl og Plagge under 2 Aar i Jylland som paa Øerne (ca. 36,400 mod ca. 18,700), og at Hestene i Jylland ere af en yngre Alder end paa Øerne, en Fslge af det ftørre Tillæg i Jylland og Udfsrselen der- fra til Øerne og Udlandet. I ovrigt er Hingstenes Antal störst paa Øerne (2586 mod 1965 i Jylland). Af Hingstebestanden opgaves i 1888 paa Derne 34, i Jylland 14 at være af Fuldblod, henholdsvis 171 og 33 af Halvblod, 447 og 1384 af jydsk Race, 1607 paa Åerne af disses „Land- racer". Hesteholdet og Hesteavlen har selvfølgelig sin stmste okonomiste Be- tydning ved at afgive Brugsdyr og navnlig Trækdyr til Indlandets For- syning. Udforselen belob sig i Tiaaret 1880/81—1889/90 til ca. 13,000 Stkr. i Gennemsnit. Der indfsrtes atter ca. 5000 Heste aarlig i Gennem- snit, hvilke imidlertid vare af væsentlig ringere Værdi end de udforte. De store og kostbare Grnndforbedringer og det mægtige Omslag fra Korn til dyriske Produkter som Landbrugets Udforselsgenstande maatte ventes at give sig betydelige Udslag i Forogelsen af Jordens Produktions- evne siden Aarhundredets Midte. Statistikken viser dette gennem Kornavlens Stigen. I 1847, der ansaas for et godt Middelaar, anstoges Kongerigets Kornavl til at udgore ca. 12 Mill. Tdr. (Prof. L. Holst). For Aarene 1863—1868 beregnes Avlen af al Slags Sæd til ca. 19 Mill. Tdr. og for Landmandsbogen. I. 17