Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

242 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Aarene 1875—1882 til co. 20 Mill. Tdr. aarlig i Gennemsnit (Prof. V. Falbe- Hansen). I Aarene 1885—1889 kan Avlen beregnes gennemsnitlig at have udgjort for samtlige modent hostede Sædarter over 22 Mill. Tdr. ' Der kan saaledes formentlig regnes en Fremgang af ca. 80 pCt. i Kornavlens Udbytte fra Tiden omkring Aarhnndredets Midte. Hertil maa endnu fsjes den overordentlig store Fremgang i Udbyttet af Klsver- og Græsarealerne paa Ageren, af Gronfoderarealet, af Rodfrugterne, der ere saa godt som en ganste ny indfort Afgrsde i denne Periode, og af Engene. Forogelsen med ca. 3 Mill. Tdr. Korn siden Tresserne synes imidlertid ikke noget betydeligt Resultat af den Stigning i Jordens Godningskraft, der maa være Folgen af den mægtig stigende Anvendelse af Kraftfoder og Kmlstgsdning. Nægtes kan det heller ikke, at i Betragtning heraf er Fold- udbyttets Stigen i de 3 femaarige Perioder, for hvilke der foreligger Op- givelser fra Statistisk Bureau, forholdsvis ringe. Foldene (Tdr. pr. Td. L.) opgives i Perioderne 1875—79, 1880—84 og 1885—89 henholdsvis: For Hvede til U.o, 12.0 og 12.8, for Rug til 8.6, 9.2 og 8.7, for Byg til 9.6/ 10.y og 10.0 og for Havre til 10.3/ ll.o og 12.v Saavel Foldene i og for sig som Fremgangen deri er gennemgaaende storre paa Øerne end i Jylland. Vi nævnte Produktprisernes Stigen som den virksomste Faktor til Landbnlgets Opsving straks efter Aarhnndredets Midte. Det fremgaar af Kapitelstaksterne for Korn, Smor og Flæsk, der i Gennemsnit for Ti- aaret 1850—59 vare 33 pCt. hojere end i Gennemsnit for Tiaaret1840—49. Ester en Nedgang i 1862—64 indtraadte Prisstigningen paa ny, og Kapi- telstaksterne vare i Gennemsnit af Tiaaret 1860—69 væsentlig hsjere end det foregaaende Tiaar og atter for Tiaaret 1870—79 hojere end for 1860—69. Det er en Selvfslge, at denne Prisstigning indvirkede stærkt paa Ud- viklingens Fart, saa meget mere som Prisstigningen navnlig i Halvfjerdserne var störst for de dyriste Prodilkters Vedkommende. Allerede i Aarene omkring Midten af Halvfjerdserne indtraadte imidler- tid Kulminationen, og Nedgangen tog derefter sin ■ Begyndelse over hele Linien. Forst viste den sig for Hveden, og for samtlige Kornsorter var Prisfaldet saa betydeligt, at Kapitelstaksten for Tiaaret 1880—89 for Hvede og Rng staar lavere end for noget tidligere Tiaar efter 1840—49, for Byg og Havre omtrent lig Tiaaret 1860—69. Knn de dyrifle Produkter- holdt sig nogenlunde, saaledes at Kapitelstaksten for Tiaaret 1880—89 for Smorret var hsjere end noget tidligere Tiaar og for Flæsket kun stod lidt tilbage for Tiaaret 1870—79. Forholdet er saaledes, at medens vi i Periodens fsrste Tiaar (1850—59) havde samme Værdi for ca. 11 Tdr. Rug eller ca. 14 Tdr. Byg, som for 1 Td. Smsr, maatte der i det sidste