Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 243 Tiaar (1880—89) over 17 Tdr. Rug eller over 19 Tdr. Byg til at op- veje 1 Td. Smors Værdi. Det er klart, at dette indbyrdes Prisforhold mellem Prodnkterne maatte virke som en mægtig Drivfjeder til at fore Ud- viklingen i den Retning, den har taget. Forogelsen i Udbyttet af Landbruget ved den stigende Produktion og de stigende Priser paa Produkterne gav sig hurtig Udslag i Landejendomspriserne. I 1849 beregnedes Salgspriserne for 1 Td. Hart- korn Selvejerjord paa Øerne til 2,244 Kr., for Tiaaret 1860—1869 til 4,710—6,576 Kr. I 1874—75 ansloges den til ca. 8000 Kr. Stigningen var meget langsom i sidste Halvdel af Halvfjerdserne, men antoges dog at have vedvaret indtil 1884, for hvilket Aar Salgsprisen efter offentlige Meddelelser- om stedfundne Salg regnes at have været for 1 Td. Hartkorn paa Øerne 8,317 Kr. og i Jylland 6,968 Kr. i Gennemsnit. I sidste Halvdel af Firserne ere Landejendomspriserne faldne; man regner i Gennemsnit ca. 25—30 pCt. Der er imidlertid i denne Henseende en overordentlig stor Forflel, alt eftersom „Apparates" af Bygninger, Grundforbedringer, Besætning, God- ningskraft og Knltur hnr været i storre eller mindre Overensstemmelse med Tidens Krav, og Jorden af mere eller mindre god Bonitet, og Prisnedgangen har været langt storre, i samme Grad som Ejendommene have været mangel- fnlde i disse Retninger. Det regnes, at Afgiften af bortforpagtede Ejendoinme i Tidens Lob nogenlunde jævnt har holdt sig omkring 4 pCt af Salgsværdien. Et Moment, der spiller en ikke Uvæsentlig Rolle ved Fluktuationer i Ejendomspriserne, er hele Periodens Karakter af Opadgaaen eller Dalen. I Perioden med stigende Ejendomspriser har Forventningen om fortsat Stigning ovet en betydelig Indvirkning paa disse. Ligeledes have Priserne været under væsentlig Indflydelse af den stigende Indsigt og Dygtighed hos Jordbrugerne. I disse Forhold findes utvivlsomt Hovedaarsagerne til den storre Vanskelighed nutildags end tidligere for Landbruget som rentabelt Erhverv. Prioritetsgælden har under den stærke Prisstigning paa Land- ejendomme siden Aarhundredets Midte været under stadig Forogelse. Dette er en naturlig Folge af Formuernes Deling ved Arv og af Ejendommenes Omsætning ved Kvb og Salg. Fra 1866, da de forste Oplysninger haves, og indtil 1885 voksede Landbrugets Prioritetsgæld med 38 Mill. Kr. aarlig i Gennemsnit. Störst har Tilvæksten været i sidste Halvdel af Halvfjerd- serne, efter 1884 under de dalende Priser betydelig mindre. Prioritets- gælden anslaas i Tidsrummet 1870—84 i Gennemsnit at have udgjort fra 32 pCt. (paa Fyn) til 43.7 pCt. (paa Lolland Falster, de andre Lands- dele derimellem), af de i dette Tidsrum solgte Landejendommes ^algs- 17*