Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 245 Aar senere afhændet. Efter en Standsning oed Pengekrisen gik Afhændelserne igen i Tresserne raskere for sig, og i Aaret 1875 var der tilbage 5,380 Fæstegaarde med 30,003 Tdr. Hartkorn. I 1885 var der i Danmark (foruden Bornholm) 58,095 Selvejergaarde med 248,521 Tdr. Hartkorn, 10101 Arvefcestegaarde med Ret til Salg og Pantsætning med 49,411 Tdr. Hartkorn, 5,361 Fæstegaarde paa Livstid med 25,836 Tdr. Hartkorn og 75 Arvefcestegaarde uden Ret til Salg eller Pantsætning med 386 Tdr. Hartkorn. Af „Husene" vare en. 130,000 med cn. 35,000 Tdr. Hartkorn Selvejendom eller Arvefæste og cn. 21,000 med ca. 6,000 Tdr. Hartkorn Fæste- eller Lejehuse. Af de ca. 21,000 „jordlose Huse" var omtr. 3/a Selvejendom. Under ben nyeste Tids trykkede Konjunkturer er Afhændelsen af Fæstegods gaaet meget langsomt for sig. Landbrugsmldcrvisningen. Den teoretiske Landbrugsundervisning horer i sin nuværende Ordning saa godt som helt den her omhandlede Tidsperiode til. Opsvinget ved Aarhundredets Midte lod Trangen komme til Orde fra selve det praktifle Landbrug. Man havde det paa den polytekniske Lære- anstalts i 1849 ordnede Kursus og de private, praktifl-teoretifle Landbrngs- skoler paa Haraldslund og Hofmansgave, der senere ere ophævede, samt paa Ncesgaard. I 1855 oprettedes det teoretiste Landvæsensinstitut i Odense. I 1858 traadte den kgl. Veterinær- og Landbohsjskole i Virksomhed, og denne er bleven det Centrum, hvorfra den teoretiske Krmdskab spredes nd i det praktiske Landbrug. Dette sker dels direkte gennem vordende praktiske Landmænds StndiUM ved Hsjskolen, dels middelbart gennem henimod en Snes private, med Statsbidrag skottede LandbrUgsstoler, hvis Lærere næsten alle ere Uddannede ved Landbohsjskolen, og som for det langt overvejende Antals Vedkommende give rent teoretisk Undervisning. Væsentlig har Landbohojskolen ogsaa bidraget til Uddannelsen af en halv Snes i Indlandet virkende Statskonsulenter i Landbrugets forskellige specielle Grene fornden en Del under det kgl. danske Landhnsholdningsselskab og Landboforeningerne sor- terende, delvis ved Statsbidrag lonnede, lokale Konsulenter. Lcindbohojskolen hos os har siden sin Oprettelse nndergaaet folgende væsentlige Forandringer: Fornden Undervisningen af Veterinærer, Landmænd og Land inspektorer henlagdes i 1863 ogsaa Undervisningen af Have- og SkovbrUgere til Skolen. Fra 1869 blev der tilforordnet Bestyrelsen (> kgl. udnævnte Tilsynsmænd, hvoraf mindst 2/3 Landbrugere og Skovbrugere. I 1882—83 opfortes Forssgslaboratoriet med det Formaal at tjene til Stolte for den videnskabelige Ledelse forst og fremmest af de af Docent Fjord ind- ledede Forjog, inen dernæst ogsaa af andre Forjog i Landbrugets forskellige Grene. I 1892 vedtoges Loven om en meget betydelig Udvidelse af Landbo- hojskolens Bygninger og hele Apparat samt af Lærerpersonalet. En Lov af