Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

___________________________ _________________ ___________________________________________ Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. _____ ______ 246 ____________________ samme Aar om Landbrugsfloler og Folkehsjskoler tillægger ogsaa disse for- ogede Pengebidrag fra Statskassen. Siden dens Oprettelse har Hojstolen været bessgt af folgende Antal stUderende i de forstellige Fag: Landbrugere............ 396 Skovbrugere.........145 Veterinærer............ 694 Havebrugere......... 98 Landinspektører.........108 Blandt vore private Landbrugsskoler kan nævnes: Odense Landbrugs- institut (oprettet 1855, Ktlrsus 2 Vinterhalvaar) og Landbrugsskolerne i: Lumby (opr. 1858, K. 2 Vinterhalvaar), Lyngby (opr. 1868, K. 6,10 og 15 Md.), Tune (opr. 1871, K. 6 og 9 Md.), Emdrupborg (Lcmdbrugsafd. opr. 1874 K. 5 Md.), Faurbogaard (opr. 1875, K.5 Md., ophsrt 1889), Ladelundgaard (opr. 1878, K. 5 Md.), Vinding (opr. 1878, K. 5 Md.), Grejsdalen (opr. 1879, K. 5 Md.), Morss (opr. 1884, K. 6 Md.), Klank (opr. 1885, K. 5 Md., ophort 1889), Dalum (opr. 1886, K. 6 Md ), Malling (opr. 1889, K. 9 Md. og 2/2 Aar), samt Wing (opr. 1889). Der findes som nævnt endnu flere, og der oprettes stadig ny, et saare glædeligt Tegn paa den Betyd- ning, danste Landbrugere tillægge den teoretiske Undervisning. I hvilket Omfang denne har været benyttet, fremgaar paa en slaaende Maade af de Oplysninger, Hr. Cand. Borup, Lyngby, har samlet og velvillig stillet til vor Disposition. Jfslge disse anslaas nemlig Antallet af unge Mennesker, som i de senere Aar have frekventeret de private Landbrugsfloler, til gjennem- snitlig 400 aarlig, og det samlede Antal, som hidtil har modtaget Under- visning paa disse Skoler, til ca. 7000, hvilket for vore Forhold maa siges at være et meget anseligt Tal. Foreningsvirsenct har ydet et meget vægtigt Bidrag til hele Udviklingen. Som Centrum i dette staar Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, der stiftedes allerede i 1769, men som navnlig efter Midten af det 19. Aar- hundrede har ndsvet stor Indflydelse paa Udviklingen af alle Landbrugets forskellige Grene ved sin Lcerlingeinstttution, Uddannelse af Specialister, An- sættelse af Konsulenter, Iværksættelse af Forsog, Foredrag og Forhandlinger, Udgivelse af Skrifter, ved at tage Initiativet til, anbefale og ftotte offentlige Foranstaltninger og Forholdsregler og som Landbrugets naturlige Repræsen- tant overfor Regeringen og Udlandet. Fra 1872 traadte Selskabet i Umid- delbar Forbindelse med Landboforeningerne ved at lade Halvdelen af sit Be- styrelsesraads Medlemmer vælge af disse. Af almindelige Landboforeninger findes i Danmark ca. 80 for- uden nogle mindre Diskussionsforeninger. Den storste Del af disse For- eninger er for Sjællands (med Underliggende Ver), Fyns og Jyllands Ved- kommende indordnet under de 3 Fællesforeninger, der optræde og virke som særlige Repræsentanter for LandbrUget, hver i sin Landsdel. Landbo- foreningernes Dannelse tog sin Begyndelse allerede forst i Aarhundredet