Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 247 (Bornholm 1805), og i 1850 var der omtrent en Snes i Landet. Deres Betydning som virksom Faktor i Udviklingen tilhorer dog hovedsagelig Tidell efter 1850. Særlig have de virket til Husdyravlens Fremme ved Dyrfluer og Præmiering samt ved Jndkob af Tillægsdyr, til Mælkeridristens og alle andre Grenes Udvikling ved Udstillinger, Konsulenter, Foredrag og Forhand- lingsmoder, til Husmandsbrngets Fremme ved vejledende Eftersyn og Præmie- ring. Da Virksomheden truedes med at splittes gennem Oprettelsen af et for stort Antal stedlige Foreninger, samledes den atter ved Oprettelsen af Fællesforeninger, hvoraf Jyllands var den forste (1872). Gennem disse virkes der navnlig med Held ved samlede Fremstillinger og Præmiering af Avlsdyr samt Oprettelse af Stamboger for Avlsdyr, og Landboforeningerne have ved Fællesforeningerne fmrdet passende Organer til samlede Drøftelser og Udtalelser af Landbrugets Trang til offentlige Foranstaltninger, ligesom hele Foreningsvirksomheden ved Samarbejdet her fandt en mere ensartet og systematisk Organisation. Virksomheden for Husdyravlen fik i 1852 kraftig (Støtte ved Statens Pengebidrag til Dyrstuerne, og dette udvidedes efter be- tydelig ftørre Maalestok ved Husdyrloven af 1887, hvorved tillige en direkte Præmiering af Statskassen for Hingste og Tyre under Ledelse af en Stats- DyrflUekommission med Medlemmer i alle Amter og Stotte for Avlen paa anden Maade iværksattes. Fornden de almindelige Landboforeninger findesen Række Foreninger med specielle øjemed, til Planteavlens, Fjerkrceavlens og Biavlens Fremme, der alle mere eller mindre understottes af Staten. Særligt Op- sving og stor almindelig Betydning for Heste- og Kvægavlens Fremme valldt Oprettelsen af talrige Avlsforeninger, der ved Ansiaffelse og Hold af for- trinlige Handyr og Kaaring af Hundyrene fore Avlen særlig for de mindre Avlsbrugs Vedkommende i et solidt og ensartet Spor. Endnu skal nævnes Foreninger til Jndkob i Fællesskab af Hjælpe- midler, til Livs-, Brand- og Hagelskadeforsikring samt til Nuder- ststtelse af trængende Landmænd, og endelig Produktionsforeninger som de over 1000 Andelsmcelkerier og omtrent 20 Andels-Svineslagterier. Endvidere findes virksomme Skov- og Havebrilgsforeninger samt det danske Hedeselskab, der ved Bidrag fra Staten og private i, alle Landsdele Udfolder en saa stor Virksomhed for Opdyrkning og Plantning i de jydfle Heder og Mosestrækninger. De almindelige Landmandsforsamlinger ere en Affodning af Landboforeningerne og afholdes Under Landhnsholdningsselskabets Medvirkning efter en af delegerede fra Landboforeningerne fastsat Plan. De 3 forste af- holdtes i Aarene 1845—47; efter Aarhundredets Midte ere de afholdte med 3^-5 Aars Mellemrum i Landets forflellige Egne, den 16. i Kobenhavn 1888 som en Del af den almindelige nordiske Industri-, Kunst- og Landbrugs- udstilling, medens den 17. er under Forberedelse til at afholdes i Randers