Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
\ pw? 256 Grundtræk as elementær Landmaaling. Stykker ere afpassede saaledes, at Afstanden fra Midten af en Ring til Midten af den næste er nøjagtigt 1 Fod. Ved hver Ende af Kæden er anbragt et Messinghaandtag og desuden ved hver femte Alen et Messing- mærke, saaledes at man ved at tælle ud fra et af disse Mærker let kan aflæse en Længde paa Kæden. Lettere og nøjagtigere at maale med er det saakaldte Staalbaand*), en tynd Staalfjeder, c. 1/2" bred og 25 Alen lang med Messinghaandtag ved hver Ende og Mærker for hver halve og hele Alen. Staalbacmdet har den Fordel fremfor Kæden, at det ikke for- andrer sin Længde ved Slid, men medens Kæden, dersom den stulde knække, kan repareres af enhver Landsbysmed, er det noget vanskeligere at faa repa- reret Staalbacmdet. Til Kæden eller Staalbaandet horer et Sæt Stikker, almindelig 8, der ere af rund Jærntraad, c. 1 Fod lange, tilspidsede i den ene Ende og i den anden ombsjede til et Øje. Naar man stal maale Længden af en Linie i Marken, maa denne forst være udstilkken med Stokke. Maalingen Udfores af 2 Mand, Formanden og Bagmanden, der hver holde i sit af Kædens 2 Haandtag. Kæden strækkes Ud langs Linien, Bagmanden lægger sin Ende af Kæden til den Stok eller Mærkepind, der er sat i Liniens Begyndelsespunkt, sigter langs Liniens Ret- ning og vinker Kæden til den ene eller anden Side, indtil den ligger i 1 Linien. Formanden strammer Kæden godt ub og sætter ved Enden af den en Stikke lodret og fast i Jorden. Derpaa gaa de begge videre i Linien, indtil Bagmanden er naaet 25 Alen frem til den der satte Stikke; han lægger Kædens Endepunkt til Stikken og vinker atter Kæden ind i Linien, Formanden sætter paa ny en Stikke, Bagmanden tager den forste Stikke op, og de gaa atter videre. Naar den 8de Stikke sættes i Jorden, har man — naar Kæden er 25 Alen long — maalt 200 Alen. Formanden sætter da en lille Træpind i Jorden i Stedet for den 8de Stikke, Bagmanden bringer ham de ovrige 7 Stikker, og fra Mærkepinden gnar Maalingen da videre ligesom fra Begyndelsespunktet. Naar man kommer til Liniens EndepUnkt, vil det naturligvis sjældent træffe saaledes, at Længden passer med et helt Antal Kædelængder. Man tæller da forst, hvor mange Gange man har „skiftet Stikker", altsaa hvor mange Gange 200 Alen man har maalt, derefter tæller Bagmanden sine Stikker, altsaa hvor mange Gange 25 Alen der er maalt fra det sidste 200 Alens Punkt, og endelig tæller man paa Kæden, hvor mange Alen Liniens Endepunkt er fra Kædens bageste Ende. F. Eks. skiftet Stikker 4 Gange, Bagmanden 5 Stikker (den medregnet, svm staar i Jorden ved Kædens bageste Ende) og Aflæsningen paa Kæden 1372 Alen; altsaa er Liniens Længde 4 x 200 Alen + 5 x 25 Alen -s- 13]/3 Alen — 938^ Alen. Da det altid er en Marks vandrette Areal (horisontale Projektion), man *) Prisen paa et Staalbaand er ca. 20 Kr. [