Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
\
pw?
256
Grundtræk as elementær Landmaaling.
Stykker ere afpassede saaledes, at Afstanden fra Midten af en Ring til
Midten af den næste er nøjagtigt 1 Fod. Ved hver Ende af Kæden er
anbragt et Messinghaandtag og desuden ved hver femte Alen et Messing-
mærke, saaledes at man ved at tælle ud fra et af disse Mærker let kan
aflæse en Længde paa Kæden. Lettere og nøjagtigere at maale med er det
saakaldte Staalbaand*), en tynd Staalfjeder, c. 1/2" bred og 25 Alen
lang med Messinghaandtag ved hver Ende og Mærker for hver halve og
hele Alen. Staalbacmdet har den Fordel fremfor Kæden, at det ikke for-
andrer sin Længde ved Slid, men medens Kæden, dersom den stulde knække,
kan repareres af enhver Landsbysmed, er det noget vanskeligere at faa repa-
reret Staalbacmdet. Til Kæden eller Staalbaandet horer et Sæt Stikker,
almindelig 8, der ere af rund Jærntraad, c. 1 Fod lange, tilspidsede i den
ene Ende og i den anden ombsjede til et Øje.
Naar man stal maale Længden af en Linie i Marken, maa denne forst
være udstilkken med Stokke. Maalingen Udfores af 2 Mand, Formanden og
Bagmanden, der hver holde i sit af Kædens 2 Haandtag. Kæden strækkes
Ud langs Linien, Bagmanden lægger sin Ende af Kæden til den Stok eller
Mærkepind, der er sat i Liniens Begyndelsespunkt, sigter langs Liniens Ret-
ning og vinker Kæden til den ene eller anden Side, indtil den ligger i
1 Linien. Formanden strammer Kæden godt ub og sætter ved Enden af den
en Stikke lodret og fast i Jorden. Derpaa gaa de begge videre i Linien,
indtil Bagmanden er naaet 25 Alen frem til den der satte Stikke; han
lægger Kædens Endepunkt til Stikken og vinker atter Kæden ind i Linien,
Formanden sætter paa ny en Stikke, Bagmanden tager den forste Stikke op,
og de gaa atter videre. Naar den 8de Stikke sættes i Jorden, har man —
naar Kæden er 25 Alen long — maalt 200 Alen. Formanden sætter da
en lille Træpind i Jorden i Stedet for den 8de Stikke, Bagmanden bringer
ham de ovrige 7 Stikker, og fra Mærkepinden gnar Maalingen da videre
ligesom fra Begyndelsespunktet. Naar man kommer til Liniens EndepUnkt,
vil det naturligvis sjældent træffe saaledes, at Længden passer med et helt
Antal Kædelængder. Man tæller da forst, hvor mange Gange man har
„skiftet Stikker", altsaa hvor mange Gange 200 Alen man har maalt, derefter
tæller Bagmanden sine Stikker, altsaa hvor mange Gange 25 Alen der er
maalt fra det sidste 200 Alens Punkt, og endelig tæller man paa Kæden,
hvor mange Alen Liniens Endepunkt er fra Kædens bageste Ende.
F. Eks. skiftet Stikker 4 Gange, Bagmanden 5 Stikker (den medregnet, svm staar i
Jorden ved Kædens bageste Ende) og Aflæsningen paa Kæden 1372 Alen; altsaa er
Liniens Længde 4 x 200 Alen + 5 x 25 Alen -s- 13]/3 Alen — 938^ Alen.
Da det altid er en Marks vandrette Areal (horisontale Projektion), man
*) Prisen paa et Staalbaand er ca. 20 Kr.
[