Opmaaling. "*’*
skal beregne, og altsaa ogsaa den vandrette (horisontale) Længde af Linierne,
man onsker at kende, maa der tages Hensyn hertil ved Maaling paa bakket
Terrain. Maaler man en Linie ned ad en Bakke, kan man faa den vand-
rette Længde paa den Maade, at Formanden holder sin Ende af Kæden saa
hsjt i Vejret, at Kæden er nogenlunde vandret, (Fig. 6) og derefter bestemmer
det Punkt paa Jorden, som ligger lige under Kædens Endepunkt enten ved
Hjælp af en Snor med et Blylod i, etter ved at lade en af Stikkerne, som
Fig. 6.
han holder ved Enden af Kæden, falde ned paa Jorden med Øjet nedad.
Skal man maale op ad Bakke, maatte Bagmanden paa samme Mande holde
sin Ende af Kæden saa hsjt til Vejrs over Punktet, at Kæden blev vandret;
men dette er dog saa vansieligt at gøre nøjagtigt, at man helst undgaar
Maaling op ad Bakke. Naar man ved Maaling af en Linies Længde kom-
mer til Foden af en Bakke, afbryder man derfor Maalingen og sætter et
Mærke i Linien, gaar op til Toppen af Bakken, maaler tilbage ned ad denne,
til man naar til Mærket, og lægger da de saaledes stmdne 2 Længder-
sammen.
Opmaaling af et mindre Jordstykke,
som kun har en lille Udstrækning, og
Skal man opmaale et Jordstykke,
hvorover man har fri Udsigt, kan
hele Maalingen fore-
goa fra en enkelt Linie,
som udstikkes i Marken
i den Retning, hvor
Stykket har sin stsrste
Udstrækning (se Fig. 7).
Man vælger et Be-
gyndelsespunkt i Li-
nien, begynder Maalin-
gen ved dette, og hver
Gang man er lodret Ud for et Punkt, hvis Beliggenhed man vil bestemme,
s. Eks. Knæk i Grænselinien, Hjsrnerne af en Bygning eller lignende, noterel
man Maalet i Linien og maaler Punktets Afstand fra Linien. Er denne
Afstand kun nogle faa Alen, kan man paa Vjemaal se, om man er lodret