Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Opmaaling.
261
Ved ftørre Maalinger gor man altid bedst i forst at tegne paa et Stk.
Papir en lss Skitse jKroqms) af det Terrain, som stal maales, vg paa
beitite indtegne det Liniesystem, som man vil benytte ved Maalingeu, samt
Nr. ved hver Linie. Opstrivningen af alle Maalene kan ikke godt ske paa
selve denne Skitse, men man opstriver Maalene i en Lommebog, og det
gælder da om, at denne Opstrivning er saa tydelig, at man uden nogen
Tvivl kan konstrUere Kortet derefter. En let og tydelig Maade at fole
Maalebogen paa, vil ses af
hosstaaende Fig. 11. Imel-
lem den dobbelte Streg
lloteres Maalene i Linien,
vg de Maal, der i Marken
tages nd til hsjre eller
venstre for Linien, note-
res da ligeledes til hsjre
eller venstre i Bogen. Man
begynder bedst forneden paa
Siden, altforer det Nr.,
Linien har paa Skitsen, samt
i hvilken Retning Linien er
maalt.
Tegning as Kortet.
Naar Maalingen er siuttet,
kan man tage sat paa Tegningen as Kortet. Da man selvfølgelig ikke
kan tegne dette i sand Storrelse, maa man til dette Arbejde bruge en Formindsk-
ningsmaalestok, ved Hjælp af hvilken man kan lave en Tegning, hvis Linier f. Eks.
ere nøjagtig V2000 af Linierne i det Jordstykke, man har maalt. De al-
mindeligst brugte ere de saakaldte Tra nsversa lma a lest otte*); en saadan
svarende til Forholdet 1/2000 vil ses af Figur 12. Hele Længdeil af Maale-
stokken er Alen og svarer altsaa til 500 Alen; den er delt i a Dele,
hver svarende til 100 Alen, og de forste 100 Alen ere delte i 10 Dele, som
altsaa hver bliver 10 Alen. For at kunne maale enkelte Alen er der trukket
11 jævnsides lobende (parallelles Streger i lige stor Afstand fra hinanden.
Brrlgen af Maalestokken er let at forstaa; skal man f. Eks. tage Maalet
247 Alen med en Passer, skal den ene Passerspids staa ved r, ben anden
Man tegner nu forst langs en Lineal med et haardt, fladt spidset
Blyant en Linie og afsætter paa denne Længden af Linien Nr. 1, saaledes som
*) En Maalestok graveret i Messiilg sælges af Instrumentmagere for ca. 3 Mi