Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
262 Grundtræk af elementær Landmaaling. man har fundet den ved Maaliugen i Marken. 2 Med Længden af Linien i Passeren og med den ene Passerspids i A tegnes en Cirkelbue, ligeledes med Længden af Linien 3 i Passeren og den ene Passerspids i Punktet E en Cirkelbue. Hvor disse skære hinanden, ligger da Trekantens Toppunkt G, og Linierne EG og GA trækkes langs Lineal- kanten. Paa samme Maade konstrueres Trekanten B, K, D. Som Prsvelinier i de 2 Trekanter har- man i den ene Linien LC, i dm anden Linierne ILI og MF. Dersom disse Liniers Længder paa Kortet passe med de Længder, man har fundet for dem ved Maalingen, er Konstruktionen og Maalin- gen rigtig udforte. Efter at Liniesystemet er konstrueret, afsætter man langs en Linie, f. Eks. Nr. 6, alle de Maal, man ved Maalingen har noteret i sin Maalebog, oprejser i de saaledes afsatte Punkter ved Hjælp af Lineal og Tegnetrekant lodrette Linier til den ene eller anden Side, som det er noteret i Bogen, af- sætter ligeledes efter denne Længden af disse lod- rette Linier og faar derved afsat paa Kortet alle de Punkter, man har bestemt ved Maalingen. Disse Punkter mærkes med en Naal eller Passerspids, man tegner med en fin Tegnepen en lille Rund- kreds af Tusch omkring Punktet og forbinder der- efter Punkterne med rette Linier paa den Maade, som Maalebogen viser, idet man tegner Linierne med Tusch ved Hjælp as en Ridsfjeder og langs en Lineal. Man har da Kortet tegnet. Ved Optrcrkning af Linierne kan man vise deres forskellige Betyd- ning ved at trække dem tykkere eller tyndere, hele eller punkterede. Linier, der betegne Jordvolde og Gærder, tegnes i Regelen tykkest, Grsfter, Vej- grænser, Grænser for Vand, Bygninger og lign, med tyndere Linier, Grænser, der ikke ere bestemt betegnede i Marken, som f. Eks. Eng- og Mose- grcenser med punkterede Linier. Til Kortets fnld- stændige Udstyrelse horer endvidere, at alle Byg- ninger males rsde, Veje gulbrune, og Vand blaat, at ved forskellig Signatur angives, hvor der findes Skov, Eng, Mose, Hede det o. L, at Nordretning og Maalestoksforhold angives, og endelig, at der