Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
S' ?* ______________________________________________ • y - ?-'• Lpmaalinq. 263 paa Kortet strives, hvad det fremstiller, samt naar og af hvem det ci maalt; f. Eks. Kort over A. Hansens Gaard, Matr. Nr. 8 i Osterby By, Ring Sogn, Sonderomme Herred, Sors Amt, maalt 1892 af N. N. Arealberegning og Deling. Vil man beregne Arealet af det Jordstykke eller den Ejendom, man har maalt, da gsres dette lettest paa Kortet. Bed Hjælp af Lineal og Blyant deles Arealet i Trekanter, og man maaler ved Hjælp af sin Passer og Maalestok Trekanternes længste Sidelinie (Gnmd- linien) vg det lige overfor liggende Toppunkts Afstand fra denne (Hojden). Trekantens Areal faaes da ved at multiplicere Grundlinien og Hojden med hinanden og dividere det udkomne med 2. Er saaledes Grundlinien 183 Alen, Hojden 62 Alen, bliver Arealet 5673 Alen. Man kan ogsaa ved Inddeling af Kortet til Beregning bruge Paralleltrapezer, det vil sige Figurer, begrænsede af 4 rette Änier, as hvilke de 2 ere lodrette paa den tredje. Arealet as ct Parallel- trapez saas ved at sammenlægge Længderne as de 2 parallelle Linier og multiplicere dette Tal med den halve Afstand imellem dem. Et Eksempel paa, hvordan man kail inddele et Kort for at beregne Arealet, vil ses af hosstaaende Fig. 13. Man maa sorge for at faa saa store og regelmæssige Figurer som muligt. Undertiden kan man beregne Arealet direkte af de i Marken tagne Maal uden fsrst at konstruere et Kort (se f. Eks. Figur 7), og hvor det gælder om at angive Arealet med meget stor Nsjagtighed f. Eks. af Bygge- grunde, der betales med 30 ä 40 Kr. pr. Kvadratalen, maa man Udfore sin Maaling med dette Hensyn for Øje. Arealet angives i Regelen i Tdr. Land og Kvadratalen f. Eks. 8 Tdr. Land Alen. 1 Tdr. Land er 14,000 Alen. I de fleste europæiske Lande bruges U Fig- 13. L og 8120 1 Tdr. Land er 14,000 Alen. I de fleste europæiske Lande bruges nu Meteren join Lcengdeenhed, og da den formodentlig ogsaa snart vil blive indfort i Danmark, skal her meddeles enkelte Maal til Sammenligning. Lcengdemaal. 1 Meter er 3,1862 Fod. 1000 Meter (1 Kilometer) 3186 Fod (ca. 7, Fjer- dingvej). 7io Meter (Decimeter) er 0,3186 Fod (ca. 4 Duo- decimal Tommer). Flademaal. 1 Hektare er 1,8 Td. Land. 100 Meter (1 Are) er 253,8 Alen. 1 Meter er 2,5;i Alen. 1 Td. Laud = 0,55 Hektare. Skal det opmaalte Jordstykke, saaledes som det ofte vil være Tilfældet, deles i lige store Dele eller i Dele med bestemt Areal, da udfores en sandan