Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
272
Almindeligt Jordarbejde.
Arealet efter dets Længderetning, og lodret paa denne afsættes Linierne ab.
I disse udmaales og nivelleres saa mange Punkter, som udkræves til en
nogenlunde nøjagtig Bestemmelse af Skæringen mellem de lodrette Planer
gennem ab og Jordoverfladen. Profilerne optegnes, som antydet paa
Fig. 22 b; Linierne a0 b0, a, b, osv. er de lodrette Planers Skæring med
Jordoverfladen, mn er de samme Planers Skæring med den vandrette Plan,
fra hvilken Hojderne (Koterne, Ordinaterne) ere regnede. Disse afsættes i
Almindelighed i storre (10 Gange) Maalestok end de vandrette Længder.
For en Vej, Grsft, Kanal, et Dige eller lignende, fornemmelig i een
Retning udstrakt Anlæg afsætter man Midtlinien i Marken, maaler denne
Linie og neddriver for hver 100 Fod eller 100 Alen en Pcel eller Plsk
til Jordoverfladen; de saaledes mærkede Punkter kaldes Hovedpunkter, Sta-
tioner, og betegnes med fortlsbende Numre, det forste med Nr. 0, saa-
ledes at Numme-
retangiver, hvor
mangeHundrede
Fod eller Alen
hver Stations-
pcel ligger fra
Nr.0. I ujævnt
Terrain vil der
desuden i Al-
mindelighed Ud-
kræves Mellem-
punkter til Be-
stemmelse af Overfladens Form i Midtlinien. Hoved- og Mellempunkterne
nivelleres, og derved er Længdeprofilet af Terrainet efter Jordværkets
Midtlinie bestemt. Ved Hoved- og MellempUnkterne optages endvidere
Tværprofiler af Jordoverfladen, hvor denne ikke kan betragtes som plan
og vandret til begge Sider af Midtlinien saa langt, som Jordvcerket vil
strække sig. Disse Tværprofiler indtegnes, som foran omtalt. (Se Fig. 22 b, 23,
24 og 25).
Ved Nivellementet bestemmes Koter for nærliggende faste Punkter, som
Bropiller, Grundsten o. l., for altid at have paalidelige Udgangspunkter
ved Nivellement til Kontrol eller senere Underssgelser af Jordarbejdet.
Med Hensyn til Jordbundens Beflaffenhed kan man i Almindelighed er-
holde nogen Oplysning blot ved en Besigtigelse af Jordoverfladen; yder-
ligere Underssgelser iværksættes ved Gravning af Huller, og naar der stal
foretages Udgravninger til storre Dybder, eller lægges Dæmninger paa en
Bund med tvivlsom Bæreevne, ved Brsnde eller Boringer.