Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
272 Almindeligt Jordarbejde. Arealet efter dets Længderetning, og lodret paa denne afsættes Linierne ab. I disse udmaales og nivelleres saa mange Punkter, som udkræves til en nogenlunde nøjagtig Bestemmelse af Skæringen mellem de lodrette Planer gennem ab og Jordoverfladen. Profilerne optegnes, som antydet paa Fig. 22 b; Linierne a0 b0, a, b, osv. er de lodrette Planers Skæring med Jordoverfladen, mn er de samme Planers Skæring med den vandrette Plan, fra hvilken Hojderne (Koterne, Ordinaterne) ere regnede. Disse afsættes i Almindelighed i storre (10 Gange) Maalestok end de vandrette Længder. For en Vej, Grsft, Kanal, et Dige eller lignende, fornemmelig i een Retning udstrakt Anlæg afsætter man Midtlinien i Marken, maaler denne Linie og neddriver for hver 100 Fod eller 100 Alen en Pcel eller Plsk til Jordoverfladen; de saaledes mærkede Punkter kaldes Hovedpunkter, Sta- tioner, og betegnes med fortlsbende Numre, det forste med Nr. 0, saa- ledes at Numme- retangiver, hvor mangeHundrede Fod eller Alen hver Stations- pcel ligger fra Nr.0. I ujævnt Terrain vil der desuden i Al- mindelighed Ud- kræves Mellem- punkter til Be- stemmelse af Overfladens Form i Midtlinien. Hoved- og Mellempunkterne nivelleres, og derved er Længdeprofilet af Terrainet efter Jordværkets Midtlinie bestemt. Ved Hoved- og MellempUnkterne optages endvidere Tværprofiler af Jordoverfladen, hvor denne ikke kan betragtes som plan og vandret til begge Sider af Midtlinien saa langt, som Jordvcerket vil strække sig. Disse Tværprofiler indtegnes, som foran omtalt. (Se Fig. 22 b, 23, 24 og 25). Ved Nivellementet bestemmes Koter for nærliggende faste Punkter, som Bropiller, Grundsten o. l., for altid at have paalidelige Udgangspunkter ved Nivellement til Kontrol eller senere Underssgelser af Jordarbejdet. Med Hensyn til Jordbundens Beflaffenhed kan man i Almindelighed er- holde nogen Oplysning blot ved en Besigtigelse af Jordoverfladen; yder- ligere Underssgelser iværksættes ved Gravning af Huller, og naar der stal foretages Udgravninger til storre Dybder, eller lægges Dæmninger paa en Bund med tvivlsom Bæreevne, ved Brsnde eller Boringer.