Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
274 Almindeligt Jordarbejde. fætter Jordmassen med Tværsnitsarealet ABC i Bevægelse, idet den over- vinder ben Modstand, som Jordmassens Sammenhæng, Kohæsion, i Snittet lyd °9 Friktionen, mellem Jorddelene i sanime Snitflade frem- En vis Sammenhængskraft (Kohæsion) er til Stede hos de forskellige Jordarter t deres naturlige Aflejring, men i meget forskellig Grad; den tabes helt eller til Dels, naar de loses eller vpblodes eller vedblivende ildsættes 10O ' Fig. 26. Sen brækkede Lime er Lcengdeprofil af Terrainet, den Oberste punkterede Lime er Planum. De kräftigst trykte -al langs Horisontalen AB ere Terrainkoterne, de spinkle Tal under disse ere Koterne til Planum Tallene over og mider Planumslinien angive henholdsvis OpfyldningsWjden og udgravningsdybden i Fod Mg. 27. for Frostens og Vejrligets Indflydelse. Derfor kunne Skraaninger i Ud- gravninger i Almindelighed staa stejlere end i Dæmninger og i midlertidige Værker stejlere end i blivende (permanente). Den Kraft, med hvilken Kohæsionen hindrer Ned- skridningen af Jordmasserne med det lodrette Tværsnit Abc og ABC, (gig.27) vokser og aftager (er proportional) med Længden af de parallelle Linier bc og BC, medens Tyngdens Virkning paa de samme Jordmasser er proportional meb Masserne, altsaa med Arealerne Abc og ABC, der atter forholde sig som Kvadratet Paa Linierne bc og BC. Kohæsionen fa ar derfor desto storre Betydning for Ligevægten af Skraaningen, jo lavere denne er. Smaagrofter kunne saaledes staa med næsten lodrette Skraaninger i nogenlunde fast Jord, især naar denne er dækket meb Grønsvær eller- anden stærk Skjold. Gnidningsmodstanden (Friktionen) mellem Jorddelene veksler med de forskellige Jordarter og med disses forflellige Grad af Fugtighed; den er proportional med Trykket Paa de glidende Flader, men uafhængig af disses Størrelse. Hvilket Anlæg man skal give Skraaninger i de forskellige Jordarter mider de forskellige Forhold, er stmdet ad Erfaringens Vej. De folgende Angivelser for Skraaningsanlæg gælde ikke Jordværker, der ere udsatte for en nogenlunde stærk Paavirkning af Bolgeslag, Strsm, Jsgang o. l.; i dette Tilfælde erholde Jordskraaningerne nemlig et ftørre Anlæg, end der vilde udkræves for at gore dem stabile mod Paavirkning af Tyngdekraften.