Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
Almindeligt Jordarbejde.
fætter Jordmassen med Tværsnitsarealet ABC i Bevægelse, idet den over-
vinder ben Modstand, som Jordmassens Sammenhæng, Kohæsion, i Snittet
lyd °9 Friktionen, mellem Jorddelene i sanime Snitflade frem-
En vis Sammenhængskraft (Kohæsion) er til Stede hos de forskellige
Jordarter t deres naturlige Aflejring, men i meget forskellig Grad; den tabes
helt eller til Dels, naar de loses eller vpblodes eller vedblivende ildsættes
10O '
Fig. 26.
Sen brækkede Lime er Lcengdeprofil af Terrainet, den Oberste punkterede Lime er Planum. De kräftigst trykte
-al langs Horisontalen AB ere Terrainkoterne, de spinkle Tal under disse ere Koterne til Planum Tallene
over og mider Planumslinien angive henholdsvis OpfyldningsWjden og udgravningsdybden i Fod
Mg. 27.
for Frostens og Vejrligets Indflydelse. Derfor kunne Skraaninger i Ud-
gravninger i Almindelighed staa stejlere end i Dæmninger og i midlertidige
Værker stejlere end i blivende (permanente).
Den Kraft, med hvilken Kohæsionen hindrer Ned-
skridningen af Jordmasserne med det lodrette Tværsnit
Abc og ABC, (gig.27) vokser og aftager (er proportional)
med Længden af de parallelle Linier bc og BC, medens
Tyngdens Virkning paa de samme Jordmasser er
proportional meb Masserne, altsaa med Arealerne
Abc og ABC, der atter forholde sig som Kvadratet
Paa Linierne bc og BC. Kohæsionen fa ar derfor desto
storre Betydning for Ligevægten af Skraaningen, jo
lavere denne er. Smaagrofter kunne saaledes staa
med næsten lodrette Skraaninger i nogenlunde fast
Jord, især naar denne er dækket meb Grønsvær eller-
anden stærk Skjold.
Gnidningsmodstanden (Friktionen) mellem Jorddelene veksler med de forskellige
Jordarter og med disses forflellige Grad af Fugtighed; den er proportional med Trykket
Paa de glidende Flader, men uafhængig af disses Størrelse.
Hvilket Anlæg man skal give Skraaninger i de forskellige Jordarter
mider de forskellige Forhold, er stmdet ad Erfaringens Vej. De folgende
Angivelser for Skraaningsanlæg gælde ikke Jordværker, der ere udsatte for
en nogenlunde stærk Paavirkning af Bolgeslag, Strsm, Jsgang o. l.; i
dette Tilfælde erholde Jordskraaningerne nemlig et ftørre Anlæg, end der
vilde udkræves for at gore dem stabile mod Paavirkning af Tyngdekraften.