Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 2/5 Planen for Jordarbeidct Fedt Ler kan, naar det er tort, staa med lodrette Vægge, men opblsdt stiller det sig med et Anlæg af 3 å 4. I Udgravninger i saadant Ler erholde Skraaningerne dog i Almindelighed ikke storre Anlæg end 2, men deres Stabilitet er da betinget af, at Vandet afledes saaledes, at Leret ikke bliver opblodt (fe nedenfor). I Dæmninger undgaar man, saa vidt muligt, at be- nytte fedt Ler Ublandet og anbringer det i al Fald ikke i den ydre Del af Skraaningen; derimod sætter man ofte en Kerne af stampet Ler i en Dæm- ning, naar denne skal være vandtæt. Det rene Sand mangler Sammenhæng, baade naar det er meget tort, og naar det er fuldt af Vand. Skraaninger i saadant Sand bor have mindst iy2 Gang Anlæg saavel i Udgravninger, som i Dæmninger. I Jordarter, hvis Egenstaber ligge mellem det fede Lers og det rene Sands, giver man Skraaninger i Udgravninger et Anlæg af 1 til 1% og i Dæmninger et Anlæg af 11/2 til 2. Ved Planumsbredden, Udgravnings- eller Opfyldningshojden samt Skraaningsanlæget er Tværprofilet af Jordværket bestemt. I Almindelighed er Plannmsbredden og Skraaningsanlæget uforandret paa kortere eller- længere Strækninger, medens Udgravnings- etter Opfyldningshojden varierer fra Station til Station. Beregning af Jordmassers Rumfang, Kubikberegning. Eitheden for Maalingen af et Legemes Rumfang, Volumen, er en Terning, Kubus, hvis Side er Længdeenhed. For Jordmasser, Sten, Skærver o. l. er Enheden sædvanlig Kubikfavn, Kubikalen, Kubikfod eller Kubikmeter. 1 Kubikfavn = 27 Kubikalen = 216 Kubikfod — G.678 Kubikmeter. 2 Kubikfod == y8 Kubikalen — 7aiß Kubikfavn — 1728 Kubiktommer — 32 danske Potter — 2/9 Korntonde — 0.0309 Kubikmeter = 30.o Liter. 3 Kubikmeter — 1000 Liter — 10 Hectoliter — 32.35 Kubikfod = 4.044 Kubikalen. Legemer, der begrænses af plane Flader, kunne altid deles i Prismer eller Pyramider- eller i Samlinger af disse Former. Prismet (Fig. 28) er begrænset af 2 fuldkommen ens (kongruente) Trekanter eller Mangekanter (Polygoner), nemlig Grundfladerne A, hvis Planer og ensstillede Sider ere parallelle, samt af Jcevnlobsfirkanter (Parallelogrammer), frem- komne ved at drage de rette Linier, a, mellem Grundfladernes ensstillede Toppunkter. Deir lodrette Afstand mellem Grulidfladerne er Prisinets Hojde h. Naar Linierne a, der kaldes Prismets Kanter, staa lodret paa Grundfladerne, har man et ret Prisme, og a er da lig h; er dette ikke Tilfældet, er Prismet skævt. Ere Grundfladerne Parallelogrammer, kaldes Prismet et Parallelopiped. Kubusen er et ret Prisme, i hvilket alle de begræn- sende Flader ere Kvadrater. Rumfanget af et Prisme fiirdes ved at multiplicere det Tal, der angiver en af Grundfladernes Areal i Enheder, med det Tal, der angiver Prismets Hojde (Længde) i Lcengdeenheder; Prismets Rumfang er altsaa udtrykt ved Ah. Er a Kanten i en Kubus, er dennes Indhold = a3. I Pyramiden (Fig. 29) kaldes A Grundfladen; denne kan være en hvilken som helst Trekant eller Mangekant. E er Pyramidens Toppunkt, og de i k sammensto- 19*