Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

VandetsDBevnaelse. 297 derfor kaldes det fri Vand. Naar det fri Vand er i Hvile, er Vand- trykket paa ethvert Punkt lige saa stort som det, der vilde fremkomme, hvis Jordmassen ikke var til Stede; Vandspejlet er en horisontal Plan. For det fri Vands Bevægelse i Jordbmrden finde de ovenfor anførte, almindelige Begreber, Vandforing, Fald, Trykhsjde, deres Anvendelse, ligesom der ogsaa her stelnes mellem Stromme med frit Vandspejl og lukkede fyldte Ledninger. Fra Jordoverfladen synker Vandet ned gennem Jordbunden, indtil det msder Modstande, som enten standse Bevægelsen eller bringe den til at antage en horisontal eller væsentlig horisontal Retning. AA (Fig. 70) be- tegner Overfladen af et Lag Blaaler, der standser Vandets nedadgaaende Bevægelse; oven paa dette Lag samler det fra Jordoverfladen BB i Sandet synkende Vand sig og danner en Strom med det fri Vandspejl DC. Ved C gaar denne Strøm ind under BB1Z der bliver den ovre Begræns- ning for en lilkket, fyldt Ledning og afgiver sit Vand til denne. I dette Lerlag indstiller der sig et Vandspejl, CE, i den Hojde, til hvilken Vandet i den Under- liggende Strom stiger paa Grund af det Tryk, det er Under- kastet. Hovedloven for Vandets per- manente Bevæ- gelse gennem en ensartet Jordbund er funden af Colding og udtrykt ved folgende simple Formel: Q h Q h = . L (IV) eller L = der udsiger, at det Fald eller den Trykhojde, h, som medgaar til i en Tids- enhed at drive Vandmassen Q for Enhed af Strsmmens Tværsnitsareal Strækningen L gennem Jordbunden, er ligefrem proportional med denne Vandmasse, Q, og med denne Længde, L, samt med Stsrrelsen w, der afhænger af Jordbundens Tæthed, vil blive nærmere bestemt i det folgende. I Almindelighed veksler Q, og dermed ogsaa h, fra Punkt til Punkt i Strsmmen, og derfor kan man i Regelen kun ved mere indviklede Beregnin- ger (Integration) finde Loven fo/ hele Strsmmens Bevægelse ved Hjælp af Formel (IV) (s. Eks. nedenstaaende Formel (V) for Afstanden mellem Dræns- ledninger). I nogle Tilfælde kunne Lovene for Vandbevægelsen dog udledes direkte af Formel (IV), som i folgende Eksempler. I Fig. 71 er fremstillet en lodret, foroven aaben Blikcylinder, der forneden er forsynet med en Rist aa, dækket med et tyndt Lag Grus, og med en Tud c; paa Tiderne