Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

298 Regulering af Jordbundens Fugtighed. eve Aabninger, i hvilke de bojede Glasror, cl, indmunde. Cylinderen er fyldt med en ensartet Jordmasse, s. Eks Sand. Lukkes Tuden c, og gydes Vand paa Sandlagets Overflade mm, indtil et ganske tyndt Vandlag bliver staaende paa denne, vil Vand- standen i begge Glasrorene, d, staa i Hojde med mm. i Mg. 71. 1 Aabner man Tuden c, og holdes mm ved Paagydning d d af Vand stadig dækket med et ganske tyndt Vandlag, viser det sig, at intet Vand træder ud i Glasrorene; der er intet Vand- tryk til Stede i Sandmassen, men er paa ethvert Punkt med- gaaet til at overvinde Modstanden mod Bevægelsen. Tryk- hojden h (Formel IV) er her lig Sandlagets Tykkelse, og L er = h, altsaa = 1 eller Q — W. W kaldes Jordens Vandledningsevne; Maalet for denne er altsaa den Vand- masse, som paa Enhed af Areal (Tværsnit) og i Enhed af Tid synker lodret ned gennem et med Vand fyldt Jordlag af vilkaarlig Tykkelse og ensartet Tæthed, naar Vandet finder uhindret Aflob ved den nedre Grænse af Jordlaget. Sædvanlig betegnes W ved Tykkelsen i Fod af det Vandlag, som saaledes kan synke i et Dogn. Q erholdes da angivet ved Kubikfod i Dognet pr. Fod af Strømmens Tværsnitsareal. Vandledningsevnen, der spiller en vigtig Rolle baade ved Jordbundens Afvanding og Befugt- ntng, er overordentlig forskellig for de forstellige Jordarter; medens groft Sand lader et Vandlag af c. 100 Fods Tykkelse passere igennem sig i Dognet, gaar der i samme Tid kun paa ikke et Vandlag af V2 Tommes Tykkelse gennem fedt Ler, naar Vandbevægelsen foregaar den ovenfor (Mg. 71) angivne Maade. Af det nylig anforte folger, at Vandet, naar det synker frit ned gennem Jorden, træder ud i et i denne gravet Hul eller i en Grost, lige saa lidt som det soger til en Drcensledning. Holder man en Groft fyldt med Vand i en Jordbund, hvor Aflobs- forholdene tillade en saadan frit synkende Vand- bevægelse som f. Eks. Sandlaget mellem BB og DC (Fig. 70), vil der fremkomme en Strom som antydet i Fig 72. 2. Udfores det under 1 omtalte Forsøg med den Ændring, at Cylinderens nedre Del er under Vand, (Fig. 73) vil der stige Vand op i alle Glas- rorene, men til forskellig Hojde i hvert af disse, et Forhold, der let udledes af Formel (IV). Trykhojden er h1, L = h, alt- saa ifølge i Q . hi — w 1 Q=W.£; ■ mm er der Mg- 72. (IV) eller hvilken som helst Dybde Q = W k- , faas h2 tilbage = x 4- h2 x under w _ hl < — E m m Mg- 73. i ert forbrugt en Trykhojde h2 — da h1 — yi . x; i Dybden X er der altsaa en Trykhøjde er mindre end h, er der