Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bandets Bevægelse.
299
altsaa overalt i Sandmassen et Vandtryk til Stede, hvis Størrelse er proportional med
Dybden x under Sandlagets Overflade mm.
Paa Grund af Vandtrykket i det underliggende Sandlag ville de her angivne Forhold
fremkomme i Lerlaget BB (Fig. 70) naar Vandet synker ned gennem dette. En tiltagende
Tæthed i Lerlaget vilde have omtrent samme Virkning, som Bandtrykket fra neden.
Det nylig fundne Udtryk for det Tab i Trykhojde, der hidrorer fra Vandets syn-
kende Bevægelse, kan tjene til at bestemme den synkende Vandmasse Q. Vandrejsningen
i Rorene p og q, Fig. 73, er formindsket henholdsvis med x. og y Differensen
mellem Vandstanden, r, maales; man har da (y—x) — — r og altsaa Q —
3. Sandaaren AB er indesluttet mellem 2 Lerlag (Fig. 74), og den lodrette Afstand
mellem disse, a, antages konstant. Sandaaren udmunder ved B og danner der en Kilde.
Den hele Trykhojde er h, Længden af Sandaaren tilnærmelsesvis — l, Vandforingen for
□ Fod af Strømmens Tværsnit, Q, antages konstant. Jo nærmere man kommer mod B,
desto mindre er den Hojde, til hvilken Vandet vil stige i en Brond eller et Ror. IAf-
Fig. 74.
standen x fra A vil der være tabt en Trykhojde h1 = —r.x; h, er altsaa proportional
med Afstanden fra A; Vandet vil stige til den rette Linie DB.
Grundvand, Grnndvandspejl. Naar man graver et Hul i Jorden, vil
der i en ftørre eller mindre Dybde Under Jordoverfladen træde Vand ud i
dette; det saaledes tilflydende Vand kalder man sædvanlig Grundvand, og
det Vandspejl, som indstiller sig i Hullet, naar Tilstromningen er ophsrt,
kaldes Grundvandspejlet. Naar det fri Vand i Jordbunden ikke har nogen
Bevægelse i lodret Retning, er dets Overflade Grnndvandspejlet; naar en
saadan Bevægelse er til Stede, vil Grnndvandspejlet ifølge det foran anførte
staa lavere end det fri Vands Overflade. — Oven over Grundvandspejlet er
Jorden altid til ftørre eller mindre Hsjde og i ftørre eller mindre Grad
fyldt med Vand, som er hævet ved Haarrsrskraften. Grundvandspejlets
Hsjde er af meget stor Betydning for Plantevæksten; i en Jordbund med
stor Vandbevarings- og Vandopsngningsevne er et hojtliggende Grundvandspejl
lige saa skadeligt, som det er gunstigt i en Jordbund med de modsatte Egen-
skaber, dette sidste dog under Forudsætning af, at der finder tilborlig For-
nyelse Sted.