Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Bandets Bevægelse. 299 altsaa overalt i Sandmassen et Vandtryk til Stede, hvis Størrelse er proportional med Dybden x under Sandlagets Overflade mm. Paa Grund af Vandtrykket i det underliggende Sandlag ville de her angivne Forhold fremkomme i Lerlaget BB (Fig. 70) naar Vandet synker ned gennem dette. En tiltagende Tæthed i Lerlaget vilde have omtrent samme Virkning, som Bandtrykket fra neden. Det nylig fundne Udtryk for det Tab i Trykhojde, der hidrorer fra Vandets syn- kende Bevægelse, kan tjene til at bestemme den synkende Vandmasse Q. Vandrejsningen i Rorene p og q, Fig. 73, er formindsket henholdsvis med x. og y Differensen mellem Vandstanden, r, maales; man har da (y—x) — — r og altsaa Q — 3. Sandaaren AB er indesluttet mellem 2 Lerlag (Fig. 74), og den lodrette Afstand mellem disse, a, antages konstant. Sandaaren udmunder ved B og danner der en Kilde. Den hele Trykhojde er h, Længden af Sandaaren tilnærmelsesvis — l, Vandforingen for □ Fod af Strømmens Tværsnit, Q, antages konstant. Jo nærmere man kommer mod B, desto mindre er den Hojde, til hvilken Vandet vil stige i en Brond eller et Ror. IAf- Fig. 74. standen x fra A vil der være tabt en Trykhojde h1 = —r.x; h, er altsaa proportional med Afstanden fra A; Vandet vil stige til den rette Linie DB. Grundvand, Grnndvandspejl. Naar man graver et Hul i Jorden, vil der i en ftørre eller mindre Dybde Under Jordoverfladen træde Vand ud i dette; det saaledes tilflydende Vand kalder man sædvanlig Grundvand, og det Vandspejl, som indstiller sig i Hullet, naar Tilstromningen er ophsrt, kaldes Grundvandspejlet. Naar det fri Vand i Jordbunden ikke har nogen Bevægelse i lodret Retning, er dets Overflade Grnndvandspejlet; naar en saadan Bevægelse er til Stede, vil Grnndvandspejlet ifølge det foran anførte staa lavere end det fri Vands Overflade. — Oven over Grundvandspejlet er Jorden altid til ftørre eller mindre Hsjde og i ftørre eller mindre Grad fyldt med Vand, som er hævet ved Haarrsrskraften. Grundvandspejlets Hsjde er af meget stor Betydning for Plantevæksten; i en Jordbund med stor Vandbevarings- og Vandopsngningsevne er et hojtliggende Grundvandspejl lige saa skadeligt, som det er gunstigt i en Jordbund med de modsatte Egen- skaber, dette sidste dog under Forudsætning af, at der finder tilborlig For- nyelse Sted.