Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
Regulering af Jordbundens Fugtigbed.
maa Groften fores helt ned gennem dette. Det er undertiden Umuligt, ofte
vanskeligt at opfange og aflede tilflydende Grundvand, idet man enten slet
ikke kan naa ned i tilstrækkelig Dybde eller ikke kan holde en Groft aaben.
Er der i sidste Tilfælde tilstrækkeligt Fald for Haanden, og ikke nogen meget
stor Vandmængde at aflede, danner man en lnkket Ledning for denne ved
at fylde Groften til en vis Hsjde med Sten og Grus, i hvilket der lægges
en Drænsledning. (Fig. 77.)
III. Vandafledning ved chscelp af Afløbsrender i selve det
Äreal, der lider af skadeligt Vand.
Naar et vandtæt eller næsten vandtæt Jordlag tvinger det fra Jord-
overfladen nedsynkende Vand til at bevæge sig i væsentlig horisontal Ret-
ning (Fig. 70), vil Grimdvandspejlets Dybde Under Jordoverfladen afhænge
af det vandtætte Lags Afstand fra denne, af Vandmængden, af Længden af
den Vej, denne har at flyde, og af Modstanden mod Bevægelsen. Saafremt
Grundvandet enten stadig eller dog i for lange Tidsrum staar i en for
Plantevæksten stadelig Nærhed af Jordoverfladen, sænker man det ved at
gennemskære Jordbunden med aabne eller lukkede Aflobsrender, Grofter eller
Dræns, der lægges omtrent parallelt med Jordoverfladen, og hvis Virkning
bestaar deri, at de forkorte den Vej, Vandet har at flyde gennem Jord-
bunden.
Naar det vandtcette Lag ikke ligger for dybt eller er for mægtigt, og naar tillige
Jordbunden under samme er i Stand til at optage Vand, kan man dog undertiden
afvande i lodret Retning ved at gennembryde det vandtcette Lag paa et større Antal
Punkter (Elkinsons Metode).
a. Dramillg.
Dræns ere dækkede (Underjordiske) Ledninger, der paa hele deres Længde
Mg. 78.
optage Vand fra Jordbimden, naar de ligge under
Grundvandspejlet; de dannes sædvanlig af brændte, 1
Fod lange, uglaserede Lerrsr med cirkelformigt Tvær-
snit, der lægges Ende mod Ende og optage Vandet
gennem Stsdfugerne.
Afvanding med dækkede Ledninger svar kendt i Oldtiden.
Forinden de nu brugelige Drænsror bleve opfundne, fremstillede
man Drænsledninger af forflellige Konstruktioner. Mg. 78
viser et Dræns, der endnu benyttes i Torvejord; Fig. 79,
et Fastindræns, Fig. 80, 81 og 82: Stenbroens, Fig. 83 et Dræns
as brændt Ler omgivet af Stenfyld. — Nutidens Dræning
skriver sig omtrent fra Midten af dette Aarhundrede.
Et Drænssystem bestaar af Sideledninger, der
ogsaa med et mindre heldigt Navn kaldes Sugeled-