Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Afvanding.
305
ninger, og Samleledninger eller Hovedledninger. Sideledningerne optage
Vandet fra Jordbunden og føre det til Hovedledningerne; de mindre
af disse samles i
ftørre Hovedlednin-
ger, der udmunde
i en aaben Groft,
et Vandlob, en So,
eller lign.
Sidelednin-
Fig. 79.
Fig. 80.
Fig. 81. Fig. 82. Fig. 83.
gerne lægges i den Retning, i hvilken Jordoverfladen har det stærkeste Fald,
altsaa lodret paa Horisontalkurverne; man opnaar i Regelen derved den virksomste
Bandafledning, den störst mulige Hastighed i Ledningerne og dermed folgende
stsrst mulige Sikkerhed mod disses Forstoppelse. Hvor Horisolltalknrverne
ere parallelle eller kunne betragtes som parallelle, blive Sideledningerne
ogsaa parallelle. Hovedledningerne lægges ved den nedre Grænse af det
Terrain, fra hvilket de modtage Vandet. De ovrige Hensyn ved Valget af
Ledningernes Beliggenhed i Terrainet omtales senere.
Bestemmelsen af den Vandmlrngde, Drecnsledningerne skulle aflede. Naar
et Areal ikke modtager Overfladevand eller Grundvand fra dets Omgivelser,
skulle Drænsledningerne kun bortfore den Del af Nedslaget paa selve Arealet,
som ikke fordamper eller afledes gennem vcmdfsrende Jordlag. Uagtet baade
den maanedlige Regnmængde og Nedslaget paa enkelte Dage er ftørre om
Sommeren og om Esteraaret end om Vinteren og i det tidlige Foraar, er det
dog paa denne sidste Aarstid, at den stærkeste Tilstrsmning til Drænslednin-
gerne vil fitnue ventes. Om Sommeren gaar der nemlig mere Vand bort
fra Jordbunden ved Fordampning, end den modtager, om Vinteren er det
modsatte Tilfældet; derfor synker Grundvandet i Lsbet af Sommeren og
ftam: lavt til langt ub paa Esteraaret, men stiger i Lsbet af Vinteren;
Jorden kan derfor i det tidlige Foraar ikke optage saa store Vandmængder,
som om Esteraaret. Hertil kommer, at det kan hænde, at hele Nedslaget om
Vinteren falder som Sne, og at denne fsrst smelter hen paa Foraaret; der
kan da blive en Vandmængde svarende til et Vandlag af 0.4 Fods Tykkelse
at aflede. I Henhold hertil bestemmer Hanne mann den storste Vandforing
for Drænsledningerne ved at gaa ud fra, at dette Vandlag stal afledes i 31
Dogn, hvilket giver 0.013 Fod pr. Dogn, O.oo84 Kubikfod i Sekundet pr. Td.
Land. Vincent fordrer et Vandlag af 1/3 Fods Tykkelse afledet i 16 Dogn,
omtrent O,ol29 Kubikfod i Sekundet pr. Td. Land. Erfaringen har vist, at
man ved at følge Vincent er fuldt betrygget, men paa den anden Side have
mange Dræningsanlæg her i Landet givet et tilfredsstillende Resultat, uagtet
man har slaaet betydeligt af paa Vincents Fordring til Vandafledningen.
Bed Beregningen af den nedenfor i Fig. 85 og 86 fremstillede Oversigt
Landmandsbogen I. ^1