Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Afvanding. 305 ninger, og Samleledninger eller Hovedledninger. Sideledningerne optage Vandet fra Jordbunden og føre det til Hovedledningerne; de mindre af disse samles i ftørre Hovedlednin- ger, der udmunde i en aaben Groft, et Vandlob, en So, eller lign. Sidelednin- Fig. 79. Fig. 80. Fig. 81. Fig. 82. Fig. 83. gerne lægges i den Retning, i hvilken Jordoverfladen har det stærkeste Fald, altsaa lodret paa Horisontalkurverne; man opnaar i Regelen derved den virksomste Bandafledning, den störst mulige Hastighed i Ledningerne og dermed folgende stsrst mulige Sikkerhed mod disses Forstoppelse. Hvor Horisolltalknrverne ere parallelle eller kunne betragtes som parallelle, blive Sideledningerne ogsaa parallelle. Hovedledningerne lægges ved den nedre Grænse af det Terrain, fra hvilket de modtage Vandet. De ovrige Hensyn ved Valget af Ledningernes Beliggenhed i Terrainet omtales senere. Bestemmelsen af den Vandmlrngde, Drecnsledningerne skulle aflede. Naar et Areal ikke modtager Overfladevand eller Grundvand fra dets Omgivelser, skulle Drænsledningerne kun bortfore den Del af Nedslaget paa selve Arealet, som ikke fordamper eller afledes gennem vcmdfsrende Jordlag. Uagtet baade den maanedlige Regnmængde og Nedslaget paa enkelte Dage er ftørre om Sommeren og om Esteraaret end om Vinteren og i det tidlige Foraar, er det dog paa denne sidste Aarstid, at den stærkeste Tilstrsmning til Drænslednin- gerne vil fitnue ventes. Om Sommeren gaar der nemlig mere Vand bort fra Jordbunden ved Fordampning, end den modtager, om Vinteren er det modsatte Tilfældet; derfor synker Grundvandet i Lsbet af Sommeren og ftam: lavt til langt ub paa Esteraaret, men stiger i Lsbet af Vinteren; Jorden kan derfor i det tidlige Foraar ikke optage saa store Vandmængder, som om Esteraaret. Hertil kommer, at det kan hænde, at hele Nedslaget om Vinteren falder som Sne, og at denne fsrst smelter hen paa Foraaret; der kan da blive en Vandmængde svarende til et Vandlag af 0.4 Fods Tykkelse at aflede. I Henhold hertil bestemmer Hanne mann den storste Vandforing for Drænsledningerne ved at gaa ud fra, at dette Vandlag stal afledes i 31 Dogn, hvilket giver 0.013 Fod pr. Dogn, O.oo84 Kubikfod i Sekundet pr. Td. Land. Vincent fordrer et Vandlag af 1/3 Fods Tykkelse afledet i 16 Dogn, omtrent O,ol29 Kubikfod i Sekundet pr. Td. Land. Erfaringen har vist, at man ved at følge Vincent er fuldt betrygget, men paa den anden Side have mange Dræningsanlæg her i Landet givet et tilfredsstillende Resultat, uagtet man har slaaet betydeligt af paa Vincents Fordring til Vandafledningen. Bed Beregningen af den nedenfor i Fig. 85 og 86 fremstillede Oversigt Landmandsbogen I. ^1