Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

307 Afvanding. for magert Ler 0.ti Fod i Dognet, „ Flydesand 0.15 „ „ „ ir sejgt Ler O.o5 „ „ „ Betydning. I Formlen er forndsat, at Linien A—A er Vandstrommens nedre Grænse, og at Grundvandspejlet lige over Drænsledningerne staar 0.4i (D—d) over disse, hvilken Trykhojde antages at medgaa til Overvindelse af Modstandene mod Vandets Bevægelse ind til og ind i Rorledningerne. Man ser, at Afstanden, a, vokser i ligefremt Forhold til Vandstrommens Dybde, Dn-d, i Midtlinien, altsaa omtrent med Drænsledningernes Dybde under Jordover- fladen, idet d sædvanlig kun ansættes til 0.5 Fod, medens D i Regelen er 4 å 5 Fod. Indsætter man i Formlen d = 0.5, r — O.ol54, faas a — 14.- (D—0.3) j/W; det Tal, med hvilket man skal multiplicere y/w for at erholde n, bliver for D — 3 Fod: 36.2B, for v — 4 Fod : 50.75 og for D = 5 Fod : 65.25. Jfolge Colding er W: for sandet Muldjord 2.7 Fod i Døgnet, „ leret Sand l.s „ „ „ Inspektor Feilberg angiver Vandledmngsevnen for Ler at variere fra 0.2—1.( Forfatteren har fundet for Blysand i Jyllands Hedeflader W = 5 å 12, for Torvejord ved Meilgaard W = 0.5. Jordarter, som hore til samme Klasse, kunne altsaa have tenrmelig forskellig Vandledningsevne; de angivne Tal for denne ere derfor fim til en vis Grad vejledende. Vil man i et foreliggende Tilfælde besteinme Vandledningsevnen, sker det, som foran antydet, ved at maale den Vandmængde, Q Kubikfod, som paa et vist Areal, A Kvadratfod, i en vis Tid, t Minut, synker ned gennem det ensartede Jordlag, hvis plane og horisontale Overflade under Forsoget stadig holdes overgydt med et tyndt Lag Vand, q 60x24 der efter at være sivet igennem Jorden maa finde uhindret Aflob; W er da — —-— Hannemann foreslaar at udfore Maalingen ved at lade Vandet synke i et Hul, gravet i Jorden. Paalideligere Resultat vil man erholde ved at optage en cylinderformig Blok af den Jord, der skal undersoges, og anbringe den i en Cylinder, som den i Fig. 73 frem- stillede, med lidt ftørre Diameter end Blokken. Mellemrummet stobes fuldt med fedt Ler. Maalingen maa gentages flere Gange, og Middelresultatet benyttes. Ved Bestemmelsen af Lerjordens Vandledningsevne er der altid nogen Usikkerhed, især naar Jorden er dyrket, fordi Vandet ikke flyder jævnt igennem hele Jordmassen, men fornemmelig folger de Revner, der ere fremkomne ved Udtorringen, og de Gange og Huller, som ere dannede af Dyr og Plante- rodder. Disse Veje for Vandet fremkomme især i stor Mængde og i ftørre Dybde, efter at Jorden er bleven drænet, og lette i hot Grad Vandets Be- vægelse til Drænsledningerne, et Forhold, der ogsaa, om end i mindre Grad, gælder for de fleste andre Jordarter (Tvrvejord). Man vil derfor i Alminde- lighed lægge Rorledningerne tættere end fornsdent, naar man gaar ud fra Vandledningsevnen i den Udrænede Jord. De Resnltater, der ere vnndne gennem Erfaringen, angaaende den rette Afstand mellem Drcensledningerne, stemme i det hele ganfle godt med den ad teoretist Vej vundne Viden om dette Sporgsmcml, især naar man tager det om Lerjorden nylig anførte i Betragtning; dog synes det, at man har været tilbojelig til at dræne den lettere Jord for tæt. I Skovler har man her i Landet sædvanlig lagt Drænsledningerne i en Afstand af 48 Fod ved 21*