Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
308 Regulering af Jordbundens Fugtighed. 4 Fods Dybde, svarende omtrent til en Vandledningsevne af O.y. Blaaler, Skovler og mldre tætte Lerjorder har man derimod ved samme Dybde drænet med 24 å 36 Fod mellem Sideledningerne eller endnu mindre Afstand. Naar der er Tilgang af Overfladevand eller Grundvand fra omliggende Arealer, maa man ved Benyttelsen af Formlen (V) forege Storrelsen r og vil derved erholde mindre Værdier for Afstanden a. Mængden af Over- fladevand kan man nogenlunde bedsmme efter Storrelsen af det Areal, fra hvilket det tilstrommer; Mængden af Grimdvand kan man i Regelen kun skonne. Sideledningernes Dybde under Jordoverfladen. I Dræningens forste Tid lagde man sædvanlig Sideledningerne kun 3 Fod under Jordoverfladen, men Erfaringen viste snart, at denne Dybde er for ringe. 4 Fods Dybde er nit den almindelige, men man har dog ikke sjældent i stærk Lerjord fsrst erholdt stlld Nytte af Dræningen ved 5 Fods Dybde. At lægge Rorene nærmere Jordoverfladen end 2% å 3 Fod, er, bortset fra ben mere ufuld- komne Vandafledning, der derved opnaas, utilraadeligt, fordi de da ville være udsatte for Forstoppelse ved Plantersdder. Naar Afstanden mellem Rorledningerne bestemmes ved Formel (V), indstiller Grimdvandspejlet sig ved stsrste Tilstromning, r, i samme Dybde, d, under Jordoverfladen, enten Ledningerne ligge i ftørre eller mindre Dybde under denne, forudsat at W ikke forandrer sig med Dybden; ved enhver Til- strsmniug mindre end r, vil Grundvandspejlet derimod holde sig desto læn- gere fra Jordoverfladen, jo dybere Ledningerne ligge. Dette er et stort For- triil ved den dybe Dræning, naar det gælder om at afvande en Jordbund, i hvilken Haarrorskraften er virksom, og hvor Grandvandet kun finder Aflsb gennem Rorledningerne og aldrig synker Under disses Plan, og derfor vil der ofte være GrUnd til at dræne saadan Jord dybere, end sædvanlig sker. Da Antallet af Sideledninger aftager, naar disses Dybde tiltager, vil den dybere Dræning i Regelen blive billigere end den mindre dybe; den storre Afstand mellem Ledningerne betinger endvidere en storre Diameter for disse, hvilket atter tillader et mindre Fald, en Omstændighed, der kan være af Be- tydning i fladt Terrain. Naar Jordbunden ved stærke Nedslag modtager mere Band, end del- afledes, stiger GrUndvandspejlet og vil komme Jordoverfladen desto nærmere, jv mindre den Beholder er, som skal fyldes, altsaa jo hojere Rorledningerne ligge i Jorden. Den dybere Dræning er saaledes i denne Henseende mere betryggende end den mindre dybe. — Forholdene medfore ikke sjældent Afvigelser fra de almindelige Regler for Dræns- ledningernes Dybde. En for høj Vandstand i det Hovedlob, der flal optage Drcensvandet, er saaledes stundom en Hindring for at dræne til ønskelig Dybde. Hviler et Jordlag med ringe Vandledningsevne (fedt Ler, fin Muld) paa en iitere vandledende Undergrund,