Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
Regulering af Jordbundens Fugtighed.
4 Fods Dybde, svarende omtrent til en Vandledningsevne af O.y. Blaaler,
Skovler og mldre tætte Lerjorder har man derimod ved samme Dybde drænet
med 24 å 36 Fod mellem Sideledningerne eller endnu mindre Afstand.
Naar der er Tilgang af Overfladevand eller Grundvand fra omliggende
Arealer, maa man ved Benyttelsen af Formlen (V) forege Storrelsen r og
vil derved erholde mindre Værdier for Afstanden a. Mængden af Over-
fladevand kan man nogenlunde bedsmme efter Storrelsen af det Areal, fra
hvilket det tilstrommer; Mængden af Grimdvand kan man i Regelen kun
skonne.
Sideledningernes Dybde under Jordoverfladen. I Dræningens forste
Tid lagde man sædvanlig Sideledningerne kun 3 Fod under Jordoverfladen,
men Erfaringen viste snart, at denne Dybde er for ringe. 4 Fods Dybde
er nit den almindelige, men man har dog ikke sjældent i stærk Lerjord fsrst
erholdt stlld Nytte af Dræningen ved 5 Fods Dybde. At lægge Rorene
nærmere Jordoverfladen end 2% å 3 Fod, er, bortset fra ben mere ufuld-
komne Vandafledning, der derved opnaas, utilraadeligt, fordi de da ville være
udsatte for Forstoppelse ved Plantersdder.
Naar Afstanden mellem Rorledningerne bestemmes ved Formel (V),
indstiller Grimdvandspejlet sig ved stsrste Tilstromning, r, i samme Dybde, d,
under Jordoverfladen, enten Ledningerne ligge i ftørre eller mindre Dybde
under denne, forudsat at W ikke forandrer sig med Dybden; ved enhver Til-
strsmniug mindre end r, vil Grundvandspejlet derimod holde sig desto læn-
gere fra Jordoverfladen, jo dybere Ledningerne ligge. Dette er et stort For-
triil ved den dybe Dræning, naar det gælder om at afvande en Jordbund, i
hvilken Haarrorskraften er virksom, og hvor Grandvandet kun finder Aflsb
gennem Rorledningerne og aldrig synker Under disses Plan, og derfor vil
der ofte være GrUnd til at dræne saadan Jord dybere, end sædvanlig sker.
Da Antallet af Sideledninger aftager, naar disses Dybde tiltager, vil den
dybere Dræning i Regelen blive billigere end den mindre dybe; den storre
Afstand mellem Ledningerne betinger endvidere en storre Diameter for disse,
hvilket atter tillader et mindre Fald, en Omstændighed, der kan være af Be-
tydning i fladt Terrain.
Naar Jordbunden ved stærke Nedslag modtager mere Band, end del-
afledes, stiger GrUndvandspejlet og vil komme Jordoverfladen desto nærmere,
jv mindre den Beholder er, som skal fyldes, altsaa jo hojere Rorledningerne
ligge i Jorden. Den dybere Dræning er saaledes i denne Henseende mere
betryggende end den mindre dybe. —
Forholdene medfore ikke sjældent Afvigelser fra de almindelige Regler for Dræns-
ledningernes Dybde. En for høj Vandstand i det Hovedlob, der flal optage Drcensvandet,
er saaledes stundom en Hindring for at dræne til ønskelig Dybde. Hviler et Jordlag
med ringe Vandledningsevne (fedt Ler, fin Muld) paa en iitere vandledende Undergrund,