Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

— Regulering af Jordbundens Fugtighed. Ror- Tom. 8000—9500 tillægges c. 5 % af Hensyn til, at 3 Tom. 4 „ 4V2 Vægt. Pd. 4400—5000 6000—7000 Vægt. Pd. 11—12000 7 8 9 318 pr. 1000 Stkr Kr. 60— 70 80—100 100—120 110—140 130—150 Beregningen af Rorforbruget pr. 1000 Stkr. Kr. Ror 150—200 „ 200—300 „ 300—400 „ 400—500 Ved der gaar en Del i Stykker mider Transporten, og nogle kasseres ved Læg- ningen. En flink Arbejder graver og fylder 16 å 20 Favne 4 Fod dyb Drcensgrsft pr. Dag i lss Jord, deri medregnet Grostebundens Afpudsning og Regnlering; i meget fast Jord kan han kim naa Halvdelen af dette Ar- bejde. Er Daglsnnen 2 Kr., vil Udgiften til Gravning og Fyldning af 1 Favn 4 Fods Drcensgrsft altsaa blive 10 å 20 Øre efter Jordbundens Beskaffenhed. En dygtig Rorlægger anbringer med Lceggekrog 80 å 120 Stykker Rsr i Sideledningerne i Timen; i Hovedledningerne maa der kun regnes med delt halve Strækning i samme Tid, naar Arbejdet ved Forbindelsen med Side- ledningerne medtages. Rørlægningen sker sædvanlig for Daglon. Hertil komme Ekstraarbejder, som Fjernelse af ftørre Sten, Afledning af Kilde- væld, Oprensning af Grofterne, naar der ster Skred; endvidere Sikring af Hovedledningernes Munding, Planlægning og Tilsyn. Udgifterne til Dræ- ning af 1 Td. Land ere sædvanlig mellem 50 og 100 Kr. b. Aabne Grofter. Afvandingen foregaar i og for sig lige saa fuldkomment og sikkert gennem aabne Grofter, som gennem Dræns, naar kim Afstanden mellem Ledningerne og disses Dybde er den samme, men netop denne Fordring er i Almindelighed uigennemfødig i Praksis særlig for den Jordbnnd, der trænger mest til Vandafledning, nemlig Lerjorden. Dræningen betegner derfor et stort Fremstridt i Agerbruget; forst gennem den har den nys- nævnte Jord erholdt en Værdi, der svarer til dens Frugtbarhed. I Sammen- ligning med Drænene medfsre de aabne Grsfter mange Ulemper; de indtage et betydeligt Areal, hindre Jordens Behandling med Markredskaberne, kræve jævnlig Oprensning og afgive Tilholdssted for Ukrudt og fladelige Dyr; ved Regnskyl optage de med Overfladevandet Gødningsstoffer, som gaa tabt for Jordbunden. Paa den anden Side have de aabne Grsfter Fortrin, der under visse Forhold mer end opveje Ulemperne, ja ofte endog betinge Muligheden af en Afvanding, som i folgende Tilfælde: 1. Ligger et Areal lavt i Forhold til Vandstanden i Hovedlsbet, eller- har det en stor Udstrækning, men kun ringe Fald, kan en regelmæssig Dræ-